Opslag

Viser opslag fra juni, 2020

Vandretur mod vest

Billede
Søndag i den sidste weekend inden sommerferien var vejret fantastisk, og derfor besluttede vi at tage Rother vandrebøgerne ned af hylden for at finde en tur. Valget faldt på turen ved Ricklesbüller kog helt ude mod nordvest. Turen startede ved den vestligste grænseovergang i Sieltoft, der nu grundet Corona krisen er hermetisk lukket fra dansk side. Turen fra grænseovergangen går stort set stik vest de første par kilometer, som permanent ledsager har man på højre side det meget lidt kønne danske vildsvinehegn, og på venstre side vådområder med mange fugle. Fremme ved Vadehavet drejes der til venstre, mod højre ligger det Danske fremskudte dige fra starten af 1980èrne, der endnu ikke er blevet gennembrudt under en stormflod. På grænsen står grænsesten nr. 280 (nr. 1 står ved skomagerhus grænsen ved krusåens udløb i Flensborg fjord.) Nu gik turen langs diget. Som led i digets vedligeholdelse var der ret mange får der guffede græs i sig   hele vejen ned mod Hindenburg dæmnin