Opslag

Viser opslag fra 2022

Farvel til 2022

Billede
 2022 er nu ved at rinde ud, og det har da om ikke andet været et år der vil blive husket. Vi startede ellers året med et fromt håb om at det ville blive et bedre år end de to forgængere, der begge i den grad var præget af coronaens hærgen. På det punkt er der trods alt sket en forbedring, i Danmark forsvandt restriktionerne d. 1 februar, og i Tyskland forsvandt i masketvangen i det mindste i skolerne og i butikkerne fra 1. april. At den så endnu hænger ved i tog og busser kan man jo efterhånden kun grine af.  Desværre kom der i stedet for sygdom en krig i horisonten. d. 24/2 vågnede vi op til nyheden om at Rusland havde invaderet Ukraine. Alle, inklusiv forfatteren af denne opdatering regnede med en kort erobringskrig, men sådan skulle det ikke gå. Ukrainerne har tværtimod vist sig som mere end jævnbyrdige modstandere, og har tilbageerobret store område de seneste måneder. Russerne har så valgt at bruge gas-våbnet, og det har betydet ekstremt høje energipriser i resten af Europa. Vi m

Ice road truckers

Billede
 var navnet på en tv udsendelse om vilde chauffører der kørte rundt til oliefelterne i Alaska om vinteren. Det har ligeledes været arbejdstitlen for den tur Peter og Christian nu har fuldført første del af. Vi er nemlig kørt hele vejen fra Harrislee med stop i Vanløse, Sandviken og Luleå. Nu er vi så ankommet til det finske skisportssted Ylläsjärvi efter en over 2000 kilometer lang tur der har budt på sjove oplevelser men generelt dårligt vejr. Vi vågnede således op til 15-20 cm sne i Luleå her til morgen, ikke just den bedste start på sidste strækning, hvor vi skulle ud på mindre veje. Vi kom dog godt afsted, og nåede at se gammelstad kyrkebyn lidt udenfor Luleå. Her var vi sidst i forbindelse med vores nordkap tur tilbage i sommeren 2009. Det var sjovt at gense stedet, der jo fremstod noget anderledes med al sneen. Det har været sjovt at opleve vinterlandskabet, vi nyder især den megen sne på træerne. Nu sidder vi i vores lejede hytte, og venter dels på skiløbet i morgen, samt på at

Bandy i Sandviken, en sjov oplevelse

Billede
Efter en helt klart for kort nats søvn i Vanløse satte vi os i bilen 5 minutter før target tiden kl. 7. Turen gik til vores store overraskelse over færgerne ved Helsingør, og ikke over Øresundsbroen som vi ellers havde regnet med. Det er jo en af de glæder man har af en GPS, af og til kommer der en lille overraskelse. Vi kom med færgen kl. . da var der stadig så mørkt at vi kun kunne se Kronborg som en mørk silhouet, energikrisen har formentlig forhindret en belysning. Det kunne nu også have været det samme, for det regnede, og derfor var det alligevel ikke et vejr at stå på dækket i. I Sverige kom vi hurtigt forbi tolden, og også hurtigt på motorvejen mod Stockholm. Vores dagsmål var den lille by Sandviken ved Gävle nord for hovedstaden, her ville der nemlig være en Bandy samt, eller et bandy spel som de lokale ville kalde det. Turen gennem det sydlige Sverige foregik i sølle vejr, regn har vi ligesom fået nok af på det sidste, så at det også fulgte med på det første stræk var ikke på

Endelig juleferie

Billede
 Atter et år hvor juleferien kommer tiltrængt. Vi er nu samlet i det dejlige sommerhus i Strandet tæt på Skive. Det er dejligt at kunne lægge arbejdet bag sig, og i stedet glæde os over hyggeligt samvær med familien. Turen til Skive var lang, i hvert fald tidsmæssigt. Vi kørte omkring Århus, for naturligvis skulle Ingeborg da med på den videre færd nu hvor hun ellers er på vej mod fjernere horisonter. Vi ankom til smilets by midt i myldretiden, og det var ikke heldigt. Således tog de sidste par kilometer over 20 minutter, med andre ord, det havde været hurtigere at gå. I Århus fik Peter fjernet nogle skruer, hvorefter Ingeborg spartlede efter så væggen fremstår som ny. I mens sørgede Solveig for at den videre transport kunne foregå uden problemer, på Randersvej fandt hun en tankstation, så det i hvert fald ikke blev manglende diesel der hindrede vores videre færd. Efter lidt udfordringer lykkedes det os på 4 opringning at få aftalt et opsamlingsted, og videre gik turen til Grethes kødg

Sidste dag med VM og sne

Billede
  I dag har Argentina vundet verdensmesterskabet i herrefodbold. En givetvis historisk finale endte i straffesparkskonkurrence, og her trak argentinerne det længste strå mod den galliske hane.  Vi har nu ikke fulgt vildt godt med, men så dog nogle kampe undervejs.  Nu siger vi altså farvel til fodbolden, og desværre også til den kulde der har givet håb om en landsdækkende hvid jul. Det sker så ikke, den sidste dag med sne er i dag, i morgen kommer der varme og regn.  Det har været fantastisk at have vintervejr på besøg, med sne, samt klar frost. Intet er smukkere end et snedækket, solbeskinnet landskab. Ellers er vi ved at være klar til vores tur til Finland, der er nu under 10 dage til de første tager afsted, og at sige at vi glæder os er ikke løgn. Hvad der derimod også fylder stedse mere er Ingeborgs afrejse til Canada. Hun tager d. 2/1 2023 til byen Victoria på Vancouver Island for at læse et semester derovre. Vi regner med at hun får en fantastisk oplevelse, men det bliver nu lidt

En kold December

Billede
Netop i år, hvor energipriserne på grund af bl.a. krigen i Ukraine er så høje, har december indtil videre budt på vind fra øst og dermed koldt vejr. Nu er intet jo så negativt at der ikke er en positiv vinkel også, og med vinden fra øst har december budt på lys, og relativt tørt vejr.  Smukkeste dag har indtil videre været denne søndag, hvor vi stod op til -8 grader og en vejrudsigt der lovede sol hele dagen. Vi fik en hurtig morgenmad, og snørede vandrestøvlerne for at komme ud i det dejlige vejr. I alt blev turen på 16 kolde men meget smukke kilometer.  Det med de lave temperaturer kommer vi til at opleve igen. Vejrudsigten for den kommende uge byder på mere af samme slags, og med vores kommende tur til Finland over nytåret er det nok ret fornuftigt at vende sig til kulden.  Vi så hele 2 smukke egern på turen. Her fortrød vi vi anden store linse ikke var med. Solveig kæmper sig op på bakken bag møllesøen. Denne rute gik vi vel for føste gang for omkring 22 år siden da vi bosatte os i

En rolig weekend i november

Billede
 Denne oktober går over i historien som en meget travl rejsemåned. Vi havde ikke en eneste hel weekend hjemme hvor batterierne kunne blive ladet op. Det var sjovt at gå all in på rejseriet, men vi er også glade for at hverdagen nu har indfundet sig igen. Sidste weekend havde vi besøg fra DBK, vores 2 gange udskudte Georgiske supre blev endelig til noget. Dagen forløb som man kunne have håbet, med hygge, god snak og udveksling af erfaringer fra alverdens lande. Denne weekend har derimod haft afslapning og hjemmesysler som tema. Solveig har godt nok været i Skive hos Grete, mens Peter bortset fra en gåtur ikke har forladt matriklen. Dt har været dejligt at få gjort nogle ting herhjemme der ligesom burde have været gjort for længst, eksempelvis er det først nu lagnerne der har hængt i garagen siden Christian blev student er blevet taget ned.  Ellers har ugen der nu rinder ud budtpå besøg fra Afrika. Efter coronaen selv i Tyskland har sluppet sit tag kunne vest kenyas venner således atter

Gensyn med byernes by

Billede
Paris - jeg var der for 12 år siden sammen med Ingeborg, Christian, Maja og hendes to børn - hovedformålet med turen dengang var at opleve Disneyland og nu var det så altså tid til et gensyn, for den tur har altid stået i hukommelsen for os som en meget stor oplevelse. Denne gang var det Kayla, Christian, Ingeborg og jeg (Solveig) som dannede rejsegruppe, og vi lettede planmæssigt fra Københavns Lufthavn fredag aften - Ingeborg var kommet fra Århus og havde mødt os i Fredericia; meget praktisk... Vi ankom sent til Paris, omkring midnat, men hvor er det bare skønt at have store børn, som har taget ved lære af de efterhånden mange ture, vi har været på sammen. De navigerer problemløst rundt i offentlig trafik og ved hjælp af telefon og apps er det super let at finde de hurtigste og bedste afgange, og således stod vi 40 minutter senere af bussen uden for operaen og kunne gå de sidste få 100 meter hen til vores lille lejlighed. Den var i sandhed lille, men der var plads til os alle fire, o

Bukarest, Østeuropas Paris?

Billede
Peter har været i Bukarest med gode kollegaer fra Gustav Johannsensskolen. Oprindelig havde destinationen været Serbiens hovedstad Beograd, men desværre nedlagde Wizzair ruten fra Billund. I stedet bookede vi så billetter til Bukarest med samme flyselskab. Wizzair er ikke kendt for det helt store punktlighed, atter engang var der forsinkelse. Vi kom således afsted fra Billund små 2 timer senere end først lovet. Det betød jo så også at vi ankom senere til Bukarest.  Normalt ikke det store problem, men da vi forsinket ankom til vores hotel måtte vi konstatere at det alligevel havde haft en konsekvens. Vi havde booket 2-tremands værelser, og et dobbelt værelse, men så vi kom senere end adviseret havde de lejet et af vores værelser ud. I stedet kunne vi få 1 single og 3 dobbelt værelser. Som den opmærksomme læser ser, så havde vi booket til 8 men kunne kun få plads til 7. I denne sammenhæng må det siges at være heldigt at en deltager havde syge børn og var derfor blevet hjemme. Værelserne