Aggerholms blog

Peter har været i Bukarest med gode kollegaer fra Gustav Johannsensskolen. Oprindelig havde destinationen været Serbiens hovedstad Beograd, men desværre nedlagde Wizzair ruten fra Billund. I stedet bookede vi så billetter til Bukarest med samme flyselskab. Wizzair er ikke kendt for det helt store punktlighed, atter engang var der forsinkelse. Vi kom således afsted fra Billund små 2 timer senere end først lovet. Det betød jo så også at vi ankom senere til Bukarest.  Normalt ikke det store problem, men da vi forsinket ankom til vores hotel måtte vi konstatere at det alligevel havde haft en konsekvens. Vi havde booket 2-tremands værelser, og et dobbelt værelse, men så vi kom senere end adviseret havde de lejet et af vores værelser ud. I stedet kunne vi få 1 single og 3 dobbelt værelser. Som den opmærksomme læser ser, så havde vi booket til 8 men kunne kun få plads til 7. I denne sammenhæng må det siges at være heldigt at en deltager havde syge børn og var derfor blevet hjemme. Værelserne

  oprindeligt, altså helt tilbage i 2020 var det planen at turen til Jordan skulle indeholde en tur til det døde hav. Dengang var vores flyafgange sådan at vi havde en dag ekstra. Når der for forsvinder en dag må programmet jo i sagens natur ændres, og det betød at vi droppede at køre tilset døde hav, og i stedet satsede på en korsridderborg langs Kings highway. I løbet af turen ændrede vi imidlertid planerne, så vi i stedet for korsridderborgen ved Karak kørte fra Kings highway mod vest, og dermed mod det døde hav.  Dagen var startet med regnvejr, og vi måtte således skynde os ud for at pakke bilen. Normalt ser Petra området en dag med regn i oktober, så det er ret usædvanligt det vi har været udsat for. Regnvejret fortsatte da vi kørte mod nord, en overgang måtte vi endda have vinduesviskerne i højeste alarmberedskab så meget vand kom der ned fra oven.  Nedkørslen fra Kings highway, der trods det prangende navn egentlig bare en en lettere misligeholdt landevej var barsk. Utallige ska

  Vi startede dagen tidligt, det var således absolut mørkt da vækkeuret ringede kvart over kl. 5. Grunden til det ukristelige tidspunkt var at dørene til Petra åbnede kl. 6. Vi kom afsted så det passede med lidt indkøb kl. 6 og vores entre kort efter. Selvom der trods alt ikke var mange på færde fra morgenstunden var vi på ingen måde de eneste der havde fået ideen med at starte tidligt. Vi var dog nogen af de hurtige vandrere ned mod den smalle åbning der går under navnet siqen. Også igennem denne overhalede vi flere, så da vi ankom til det imponerende Treasury var det muligt at få billeder af bygningen uden et eneste menneske på. Vi stod i en del tid og fulgte at bygningen blev lysere og lysere i takt med at solen kom højere op på himlen. Mens vi ventede måtte vi afslå flere "tilbud" om at se bygningen lidt fra oven. En klan af skumle beduiner mener at have eneret på at føre folk op til et lille udsigtspunkt, men 5 dinarer for 300 meters vandring er ikke hvad vi kalder et go

 Vi fik sendt Palle og Joan afsted mod Wadi Rum, og havde en rolig morgen på Divers, nogle tog ind og så Aqabas gamle fort, der sidst så kamp i 1917. Det blev bygget af mamlukkerne i 1509, og var godt nok blevet udvidet af osmannerne siden. Mest af alt ligenede det en borg fra middelalderen, og militærteknisk har den aldrig på noget tidspunkt været tidsvarende. Det må have været et helvede at opholde sig i borgen da den blev beskudt fra havet af britiske krigsskibe. Det ganske gode divers resort. Til prisen et fantastisk sted i gåafstand fra et lille koralrev- Ved 11.30 tiden satte vi os ind i turbussen og kørte afsted mod et af verdens syv nye vidundere, nemlig Petra der ligger lidt fra alfar vej. Grundet omkørsel blev vores tur endnu længere end forventet, så vi valgte at køre ind til en lille by for dels at få benzin på bussen, dels finde noget at spise. Da vi havde et par søstre med lidt maveproblemer havde det også høj prioritet at finde et apotek.  Der er i de jordanske byer der

Sabbah var klar til at køre os ud af ørkenen kl. 8.30 og således sluttede vores røde, støvede ørkeneventyr med en sidste tur i den gamle, udrangerede Toyota, som lige havde fået et stykke ekstra ståltråd omkring den forreste støddæmper inden vi forlod campen. Ved vores lejebil tog vi afsked med Sabbah og Muhammed, der nu ventede på et nyt hold gæster. Det er højsæson lige nu for dem, fordi temperaturen er udholdelig, så det er nu der skal tjenes penge og de har alle lange arbejdsdage.       Vi nød at sætte os ind i tur-bussen med behagelige sæder, aircon og inden støv, men var alle enige om, at det havde været en helt ubeskrivelig stor oplevelse med de to døgn i ørkenen og en indsigt i, hvordan beduinerne lever og har levet og ikke mindst overlevet i sådan et goldt område. Næste destination var Darna Divers Village, hvor vi skulle have næste overnatning og mødes med Karstens søster, mand og børn. De er også på en Jordan rejse, men med fokus på dykning og snorkling, så vi kunne se frem

  Efter en god nats søvn i ørkenteltet satte vi os forventningsfulde på bænken foran morgenmads bordet. Morgenmaden var simpel med god, og vi blev alle mætte og var derfor klar til vores store tur ud i den vildt smukke ørken. Vores chauffør blev Saba som også kørte os dagen før. At sige at dagen var storslået ville være en underdrivelse, vi startede med at gå op ad en kæmpe rød sanddynge, hvorfra der var en forrygende udsigt. At gå opad i sand er hårdt, hvert skridt opad må næsten gentages for man skrider tilbage i det fine sand så der er særdeles god tid til at nyde udsigt på vej op når man udmattet måtte holde pause.  Senere fuldte højdepunkt på højdepunkt, hvor farverne på sandet skiftede fra rødt til hvidligt og tilbage til rødt igen. Nogle gange gradvist, andre gange nærmest med brat. Frokosten betød en pause på et par timer, hvilket heldigvis fandt sted bag en skyggefuld klippeformation. Her diskede Saba op med et godt måltid mad som vi indtog med en hollandsk familie der viste s

  Da vi stod op søndag morgen var det i visheden om at holdet var samlet. I løbet af natten var Kirsten og Karsten stødt til, så vi nu var klar til at tage mod det sydlige Jordan ned til det fantastiske ørkenområde Wadi rum. Vi droppede morgenmaden, og kørte ved 10 tiden fra the Qatal building, ad the desert highway. Vejen levede 100% op til navnet. De første 150 kilometer var meget flade, og kun en lille landsby eller 3 brød monotonien. Landskabet var knasende tørt, det var næsten kun i de små haver der var grønt at se.  Eneste større by på vejen er Ma´an, hvor vi spiste frokost på Yemen palace restaurant. Her var der ingen hummus på menukortet, men om retterne var typisk yemenittiske skal stå hen i det uvisse. Vi havde store problemer med menu kortet, Mikkels venner fra Skive viste sig overraskende nok ikke at være til megen, hjælp, nok kunne de tale arabisk, men læse det kunne de desværre ikke. Vi valgte forskellige kyllingeretter, og fik atter gigantiske portioner. Vi blev enige om

  Efter en kort flyvning fra Beirut til Queen Alia lufthaven lidt syd for Jordans hovedstad Amman har vi nu taget hul på 2. afsnit af vores rejse. Væk er den lille Renault, i stedet er vi nu kørende i en stor Hyundai 9-personers bus. Nu er det jo noget voldsomt med en turnus til 2 personer, men vi satser også på at være blevet flere, når vi i morgen sætter kursen mod syd.  Vi kom tidligt afsted fra Beirut, faktisk lettede flyet en halv time før det planlagte tidspunkt. Det er sjældent man oplevet det! Turen blev foretaget med Royal Jordanian airlines, og med det navn er man jo ligesom klar over, at det ikke er et discount selskab, man har booket sig ind ved. Således fik vi lidt at spise undervejs på den kun ca. 1 time lange tur.  Vel omkommet til Jordan måtte vi først igennem køen til visum, derefter igennem køen til paskontrol, og så lige vente på bagagen, inden vi var klar til at stå i kø foran AVIS biludlejningen. Bilen fik vi uden problemer, kun spørgsmålet om prisen for en ekstra