Aggerholms blog

Et par dage forinden havde han haft klassen på besøg, og på selve dagen var hans 3 fætre, samt de 4 bedsteforældre tilstede. Lørdag d. 21/2 blev vores yngste, Christian, 6 år.

Men sikken en hjemtur, ingen kø på motorvejen gennem Tyskland, der var "überall freie fahrt", så selvom det var en lang tur, gik det glat, men vi har også 2 børn, som ikke mugger over at skulle køre langt, det var mor, som bad om den første pause... I dag har Solveig fri, det betyder vasketøj i store mængder at tage sig af, børnene kommer direkte hjem efter skole, og så skal skitøjet pakkes væk - trist, men det har været en dejlig sæson for os alle. Christian har endnu engang vist et stort vovemod og rimeligt talent for at køre på ski, han kører nu ikke længere i plov, men med skiene parallelle, hvilket gjorde, at han uden problemer tog en "Raben-schwartz" upræpareret, sort piste i Verbier sammen med Peter og Schori, mens Ingeborg og jeg tog gondolen ned... Ingeborg har genfundet glæden ved at køre på ski, hun kaster sig nu ud i styrtløbskørsel og eksperimenterer med hop i funparken! Hun har mod på mere, og vil gerne til skihallen i Hamburg, hvor hun har planer om,

Sidste skidag i denne sæson var sammenfaldende med Peters 37 års fødselsdag. Vejret var udemærket, en hel del sol, men bidende koldt. Vi holdt os til Veysonnaz området, kørte en del i funparken, med et par spektakulære styrt til følge, Solveig og Schori Christian runder en slalom port i fin stil Peter på et af de større hop, ikke en favoritdisciplin, men det er blevet bedre Så er det slut, vi sidder atter i Neuchatel, og kigger på billeder fra dagen, der især bød på hop i funparken

13 februar skinnede solen endelig hernede. Vi udnyttede dagen med at tage på en større tur rundt i det kæmpestore skiområde. Den eksklusiveste del hedder Verbier, her dækkede vores liftkort også, så selvom vi ikke har råd til at bo der kunne vi godt mænge os med de fine. Lifter og restauranter var betydelig mere moderne i den del af området.

Peter og Christian Schori var en tur i Nendaz, på vejen var der utallige lifte, og ligeså mange forskellige lifte der blev afprøvet. På vejen hjem kom vi til en perfekt mulighed for tiefschnee skiløb, som vi kastede os over. Ingen havde kørt der før, i hvertfald ikke siden sidste snefald, naturen var ubeskriveligt smuk. Start på offpiste, uberørt sne foran, et flot spor bagved Vores lille offpiste område Christian kæmper sig gennem snemasserne på offpiste eventyret Antikveret telescoplift i Haute Nendaz

Onsdag kom der atter en ladning af det hvide guld, nu er vi efterhånden ved at have nok

Tirsdag stormede det, det kunne man nu ikke mærke i hytten, så glade og forventningsfulde tog vi skiene på og kørte ned til liften, kun for ar blive mødt af frustrede miner hos de ventende skiløbere, tilsat en mur af tavshed fra liftpersonalets side. Efter en lang ventetid måtte vi bide i det sure æble og vandre op ad skibakken mod vores hytte, en hård tur. Senere forsøgte vi at få det bedst mulige ud af en lidt trist situation, og kælkede istedet, det var sjovt! storm odelagde hele tirsdagen

Vi så nogle gode skilobere forberede sig til VM i storslalom i Val dìsere.heriblandt vores gamle kending Didier Cuche, der kort forinden var blevet verdensmester i Super G, samt nummer 2 i styrtløb med mindst mulige margin 0,01 sekund! Vejret var ikke for godt, men sikken de dog kunne køre, Didier og de andre!

Søndag havde vi et fantastisk vejr, sneen var perfekt, i og med der var kommet en hel del om lørdagen blev pisterne hurtigt kørt op, men de første ture var en sand fornøjelse. Da der havde dannet sig pukler, var det tid til at kigge nærmere på mulighederne for offpiste, her var der store flader med uberørt pudder sne at kaste sig over. Med en temperatur tæt på 0 grader, solskin og vindstille, var det en stor skidag! Sondag havde vi super betingelser

Hytten er fed, og det sneer ret kraftigt

Efter en lang, men heldigvis ikke specielt hård køretur, er vi nu ankommet til alperepublikken. Der er faldet en masse sne på sydsiden af alperne her i landet, så meget at en motorvej er spærret på grund af lavinefare! Der kommer vi nu heldigvis ikke forbi. Vi kører til Veysonnaz ved 9 tiden, eller lidt over.

Peters bedstefar, Svend Åge Aggerholm, døde i tirsdags, i lørdags var der så begravelse. Selvom det naturligvis er en trist anledning at mødes i, havde vi nu en hyggelig dag. Når en mand dør som 98årig, mæt af dage, og efter kun kort tids sygdom, er der heller ikke tale om en tragedie. Der var et blomstervæld uden lige ved kisten, som det kan ses på billederne herunder.