Aggerholms blog

Efter en lang tur fra Schweiz er vi atter på plads på Himmernmoos. Vi startede godt, og stau schau meldte om frie veje i Tyskland. Med denne viden i ryggen tog vi ind til Heidelberg, en smuk by ved Neckar floden, og for foden af Odenwald bjergene. Byen blev ikke bombet under krigen, og er derfor meget velbevaret. Vi fik en god solid frokost og kunne så tage mod nord. Her fik den frie fart så en brat ende, en lastbil var kørt galt en kilometer foran os, og så stoppede trafikken i lidt over en time. Lidt surt, men godt ingen kom til skade. Resten af turen gik glat, og vi ankom halv elleve. En super ferietur var slut!

I dag har vi været på vandretur ned i byen. Vejret har været tåleligt, dog uden at det for alvor har indbudt til udendørs udskejelser for alvor. Vi har før været i Neuchatel, men det er første gang vi har været inde for at se på byen. Vi gik op til "den nye borg" hvvor den kantonale regering nu har til sæde

En på papiret overkommelig køretur på 580 kilometer. I virkeligheden en udfordring med smalle veje og et par heftige bjergpas der skulle forceres. Vi fik en fremragende, og billig, frokost i Cuneo, på en lille restaurant hvor der kun var et menukort på italiensk

Begge er meget smukke små byer, Saint Paul den smukkeste, men i Vence er der lokalt liv, og det gør I vores øjne en positiv forskel.

En tur til Gorges du Verdon kan på det kraftigste anbefales hvis man kommer på de kanter. Bare vejen på kanten af den dybe slugt er en stor oplevelse, men det ville vi ikke nøjes med. Altså på med rygsækken og på apostslenes heste ned hvor vandet hører til, altså ned i bunden af den flere hundrede meter dybe slugt. En fantastisk tur, især efter vi fandt den rigtige sti. Turen op var hård, varmen og de mange højdemeter tog på kræfterne. enere forsøgte vi at finde nogle Lavendelmarker, Solveig og Kirsten havde fået et tip. Vi fandt dog ikke avendelmarkernes mekka, kun 3 små så vi.

Vi har i dag været i Monaco. Stedet hvor rigdom antager groteske dimensioner. Bilerne var til dels modeller vi aldrig, eller i hvert fald meget sjældent før har set, eller rettere beundret. Maserati, Lambourgini, Ferrari, Rolls Royce, Bentley, samt en heftig BMW Z8 så vi enten foran Grand casino, eller nede ved havnen. Havnen er et kapitel for sig. Vi så en af de 20 største lystyachter i verden, den russisk ejede Dilbar. Den var enorm, over 100 meter lang, og ret bred. Monaco var et sjovt indblik i en helt anden verden.

Vi besøgte på vejen Il Superba, den gamle søfarerreppublik Genua. Her så vi Christoffer Kolumbus` hus, samt et filmskib fra en 80er piratfilm. Genua var en flot by, der levede. Her kunne man komme tæt på dagliglivet, med butikker for de lokale, en sjov afveksling til de mange meget turisprægede steder vi har besøgt.

Siena, og den fremskudte fæstning, monteriggioni, er perler fra en svunden tid

I Pisa er i den grad et besøg værd. Ikke alene er der det skæve tårn, men helheden med Domkirke og kapellet giver det lige et ekstra pift op i verdensklassen. Vi fik også badet, samt besøgt den meget smukke og velbevarede by Volterra. Helt igennem en vellykket dag.

Middelalderens svar på Manhatten! I 12.hundrede tallet byggede man i Toskana kæmpe boligtårne, herved kunne man vise sin rigdom, jo højere, jo rigere. Dog havde tårnene også en mere praktisk funktion, blev man uvenner med en na PFA ilie, var de velegnede til forsvar. Senere gik tårnene af mode, og langt de fleste blev revet ned. Bologna havde 180 tårne, i dag er der 2 tilbage. San Gimignano havde 72 og nu står der endnu 15, byen blev fattig efter at pesten havde hærget, så der var ikke penge til for alvor at bygge nyt, derfor er der her bevaret forholdsvis mange tårne. I dag betyder det en strid strøm af turist euro, så fortidens fattigdom er i dag guld værd. Vi gik ind til byen, en flot tur på ca. 2,5 kilometer.

En lang dag for os. Vi tog afsted fra den nu smukt solbeskinnede campingplad lidt i 10, og satte kursen mod syd. Afstanden var ca650 km i følge diverse gps'er, ikke så skræmmende i sig selv, men bjergkørsel tager tid. Vi kørte over gaichtpasset for at komme ud af tannheimertal, over Fernpass for at komme ned i Inntal, samt til slut over Reschennpass, for at komme til Italien. I solskin en helt igennem smuk tur. Vi så Zugspitse, og kirketårnet i Reschennsee, med et utroligt alpepanorama som prikken over i'et. Sydtyrol var flot med østrigsk byggestil og en enorm frodighed, Posletten knapt så inspirerende, flad som en pandekage. Ved Bologna kørte vi over Appeninerne, som her ikke er så høje, og ved Firenze gik det så mod San Gimignano, som vi nåede lidt i 8. Op med teltene i en fart, og op på campingpladsens lille restaurant, som i den grad overraskede positivt!

Søndag, vores første hele dag på ferien, var vi med en gondolbane der tog os op i 1820 meters højde. En smuk udsigt var givet, og vi blev ikke skuffede. Vi gik fra bjerg stationen op på bjerget Schartschroffen, hvorfra vejene skiltes. Peter, christian Lasse og Mikkel tog friedberger klettersteig ned, og resten af selvskabet tog vandrevejen ned igen. Klettersteigen var lige tilpas udfordrende, og vi var alle i godt humør da vi kunne klikke os ud nede for foden af bjergvæggen. Desværre betød det en hård tur tilbage til toppen af gondolbanen, men det klarede vi også. Om aftenen chokerede Karsten alle ved at fable om betydningen af en grydebunds tykkelse, og ved at lave absolut spiseligt pizzaer på en gasgrill! Respekt!