Opslag

Viser opslag fra februar, 2012

Fødselsdag for klassen.

Billede
En stor succes. Vi fejrede Christians fødselsdag på Gustav Johannsenskolen, og det var lidt af en succes. Alle fra klassen var inviteret, og alle undtagen en dukkede op. Der blev slået katten af tønden, leget gemmeleg, danset ballonens, og spist søde sager til den helt store guldmedalje. Gavehøsten var ifølge Christian mere end godkendt :-)

Christian 9 år

Billede
Så er det ni år siden Christian blev født i Sønderborg. Nu er morgenmaden fortæret, de første gaver er pakket op, og skoledagen skal snart til at tage sin begyndelse. Vi har Verner og Grete på besøg, og senere på dagen kommer Eva og Christian og fejrer fødselsdagen med os.

En dejlig weekend

Billede
Her i den sidste vinterferien weekend har vi sagt farvel til Kirsten og Karsten der har været på besøg, og goddag til Verner og Grete, der er kommet ned for at fejre Christians ni års fødselsdag på tirsdag. Vi har gået ture, kigget Olsen banden, noget Christian går meget op i for tiden, så meget endda, at han vil være Egon Olsen til fastelavn i morgen.

Atter point!

Fredag d. 17 bød på en bordtennis kamp, endelig var der point til det hårdt prøvede TSB mandskab. Vi spillede 8-8 mod Adelby, og det med vores amputerede hold. Rosa Møller fik en godkendt debut med sejr i double, og 5 ud af 7 deltog med point udbytte, ikke dårligt.

Peter 40 år

Nu er det så sket, Peter er ankommet i de voksnes rækker. Dagen er gået godt, selvom den har været sprængfyldt med arbejde.

En vintergåtur i udkanten af Harrislee

Billede
Billeder taget på den "sædvanlige" runde, dog med den ekstra krølle at Ingeborg var med, samt den at den lille sø var frosset til.

Enden på vinteren udnyttes

Billede
Tøvejret venter lige om hjørnet, og dermed synes vinteren 2012 at gå på hæld. Kort har den været, ikke engang 20 dage, alligevel er Flensborg fjord frosset til, endda så man kan går forsigtigt på isen. Efter et besøg lørdag på Centralbiblioteket begav vi os til stranden i Wassersleben, hvor Isen kunne bære, og hvor det ikke gjorde meget om man røg igennem (vandet er ikke dybt) Efter en kort spadsere tur ud på isen kørte vi til Sønderhav, hvor der dels er smukt med udsigt til Okseøerne, dels lige har været en stor hotelbrand.

Last Friday Night. (in the thirties)

Billede
Peter sidder nu i forventningsfulde spænding, bordet er dækket med 12 kuverter, men hvem der om 45 minutter vælter ind af døren kan han kun gisne om. Spændende er det i hvert fald lige nu. Maden lover godt, god vin er sat klar, så mon ikke aftenen bliver god? Anledningen er dog lidt trist, de 40 år nærmer sig, helt nøjagtigt er der kun 4 dage til det er d. 14/2 2012

Kaiserwetter

Billede
Solen skinner, udsigten er fantastisk, men, og det er et stort men, der er minus 16 grader udenfor. Stemningen på holdet er god, men i går aftes var den bedre. I Braunlage var der mega aften ski party med "das partyband". Musikken var ikke fremragende, men stemningen var i top! Heldigvis kom vi tidligt i seng, ellers havde skidagen nok ikke kunnet begynde så tidligt næste dag. Søndag startede kold, og det blev kun langsomt varmere, vi kom tidligt op med gondolen, og udnyttede fremragende sneforhold. Pisterne var prepareret efter alle kunstens regler, og vi gav gas. Morten introducerede i IPhone app der kunne måle ens fart på skiene. Der pistensau kom op på 87,2 km/t. Flot klaret! Phillip på vej mod vejs ende ved nordhang tallerken liften. Læg mærke til Brocken i baggrunden. Der pistensau junior! Tim forsøger at leve op til Mortens heftige kørsel.

Wurmberg im Harz

Billede
Med morgenens temperaturer kunne det dog også have være beliggende i Sibirien, det var en helt igennem kold fornøjelse at gå ned til seilbahnnen. Skiområdet er fint efter Harz forhold, med en chokerende højdeforskel på 400 meter. Desværre lider der af samme svagheder som andre skiområder i Harzen, ingen eller meget få mennesker på hverdage, og en horde af forventningsfulde skiløbere i løbet af weekenden.

Sankt Andreasberg.

Efter en lang, og begivenhedsrig tur ankom vi lig over kl. 7 til skiområdet i St. Andreasberg. Ikke det helt store sus, men til gengæld var der lys på nogle af pisterne. Temperaturen var dog i underkanten af det rimelige, så selvom vi kun kørte lidt over en time var det alligevel ok. Efter skiløbet fandt vi vores pension i Braunlage. Et ok sted, selvom den gamle regel om at du får det du betaler for også gælder her. Det er ikke 5 stjernet, med sengene er gode og morgenmaden kan der heller ikke klages over. Aftensmaden blev indtaget på et pizzeria i Braunlage, fantastisk mad til små penge