Opslag

Viser opslag fra august, 2012

Bagekursus i København

Kl. 05.30 ringede vækkeuret og en halvtimes tid senere var Solveig klar til afgang. Hun skulle have sin gode veninde Nina fra Varde med, og da Nina hoppede på ved Kolding, gik snakketøjet lige indtil vi fandtes parkeringsplads ved Rigshospitalet, hvorfra vi så gik ind på Nørrebrogade, hvor vi fandt Meyers Madhus beliggende i en hyggelig baggård. Indenfor i storkøkkenet var der dækket op med friskpresset juice, hjemmebagets brød, marmelader og ost. Herefter guidede Chefbager Jesper Clemant os gennem 5 timer fyldt med økologiske råvarer, glutentest, dampene og diverse lækre brød lige fra mormorboller over rugbrød til rustikke øl boller. ADD fleste brød bagt med en ti år gammel surdej, som nu også er flyttet ind på Himmernmoos. Nu mangler jeg kun en røremaskine, så jeg kan fylde hjemmet med duften af nybagt brød og få lidt erfaringer til vi (selvfølgelig) skal afsted på Meyers bagekursus vol 2 til foråret!

Sæsonstart i Bundesligaen.

Vi er på vej til Hamborg, hvor HSV i eftermiddag skal spille mod "der club" For begge hold står der meget på spil, idet de begge røg ud af pokalturneringen mod lavere rangerende modstandere. Hamborg har brug for en sejr, og det håber vi så sker. Andre fodboldligaer er for længst startet, i Danmark er AGF kommet dårligt fra start, ikke overraskende desværre. En lang sæson med nedrykningskamp står nok desværre for døren. Skovbakken er heller ikke startet godt i 2. Division, derimod lader Århus fremad til at være et oplagt bud på en oprykker fra samme række. De bange formodninger viste sig at holde stik, Skovbakken satte sejren over styr i sidste minut og måtte nøjes med 2-2 på hjemmebane. HSV tabte en svagt spillet kamp mod Nürnberg med 0-1, og Århus Fremad vandt 3-1 i Skanderborg. I England er Birmingham startet elendigt, 1 point i 3 kampe er ikke hvad jeg havde håbet på!

Blomster i August.

Billede
På en tur rundt i kvarteret har Peter taget billeder. Der er mange blomster hernede i øjeblikket, ligesom der er en hel det insekter. Vi nyder vejret denne søndag, og heldigvis ser det ud til at det gode vejr varer ved lidt endnu.

Fætter kusine tam tam i udkanten af Århus.

Billede
Vi tager i dag til smilets by hvor Solveigs mors familie holder fætter kusine fest. Det plejer at være enormt hyggeligt. I dag starter vi på Aros, hvilket er fint, bortset fra at Peter hellere ville op at se Skovbakken mod Århus Fremad, et vaskeægte lokalvalg i den nordlige ende af Århus. Peter kører nok mod Århus, Solveig har atter fået en fartede, så mon ikke det er bedst hvis hun lige tager en pause fra kørslen? Vi avde en god dag, Aros bygningen er smuk, og moderne kunst er ikke lige os. Ude hos kusine Karen var der kongespil og fodbold på programmet, og vejret spillede med hele dag, hvad kan man ønske mere? bortset fra en Skovbakken sejr! (de tabte 0-2)

Kobbermølle museum, samt smukke blomster i haven.

Billede
En smuk eftermiddag på Kobbermølle industrimuseum. Fin udstilling, og mange interessante oplysninger. Om aftenen var lyset perfekt til at tage billeder af de blomster der var i haven. Nu er sommerferien slut, og et nyt skoleår er ved at tage sin begyndelse. Christian starter i 4. Klasse, og det betyder at der kommer engelsk på skemaet. Det glæder han sig til.

Det malede hus

Billede
Her ses det næsten færdigmalede hus, der mangler endnu et par brædder til venstre, og sydsiden har endnu ikke fået anden gang maling. Nu er det helt færdigt, men ak, siden har vejret ikke været til de store billeder!

På gendarmstien.

Billede
en smuk sommeraften blev af Peter og svigerfar Verner brugt på at vandre på gendarmstien