Tag der offene denkmal.
Det åbne mindesmærkes dag. Her den 9 september er der åbne mindesmærkes overalt i Tyskland, i skrivende stund befinder vi os på den gamle salondamper Alexandra på vej mod Marineschule Mürwik, hvor der i dagens anledning er åbent hus. Det var her den sidste nazistiske regering havde hovedsæde efter Hitlers selvmord. Marine skolen er lige godt 100 år gammel, og fra søsiden imponerende flot. Herfra har man dog ikke overblik over hvor stor den egentlig er. Oppe ad de mange trapper folder skolen sig for alvor ud, og denne dag kunne man se det meste af den. Vi så hvordan mandskabet bor, drak kaffe i officersmessen, der i dagens anledning var åben for alle! Vi var oppe i tårnet, og så det gamle urværk. Som afslutning sejlede vi tilbage til Flensborg med Alexandra, alt i alt en vellykket dag. Som det måske bemærkes er Ingeborg ikke med på nogen billeder fra denne weekend, og det er der en god grund til, hun har nemlig været i København, hvor hun har besøgt en veninde fra sprogskolen!