Opslag

Viser opslag fra 2013

Julemotionstur skive 28/12/2013

Billede
Her gik Peter, Solveig, Christian samt Verner 10 km, en dejlig smuk tur inden vi atter kørte mod sydligere himmelstrøg

Jul i Århus.

Billede
20113 holdt vi jul i Århus hos Peters forældre. Julen var dejligt afslappende, vi fik gået ture, snakket, spillet spil og i det hele taget hygget os gevaldigt. d. 26 gik turen så til Skive hvor vi dog startede med en julemotionsmarch på Mors, hvor vi mødte en stor del af Peters familie. en dejlig smuk vandring blev os alle til del inden vi kærte til Hvisbjerg hvor Kirsten og Karsten diskede op med en god frokost.

Nr. 1

Billede
og alligevel en trist dag for TSB bordtennis. Peter Gædeken stoppede efter vores 11 sejr af 11 mulige. Vi ligger med andre ord til en solid oprykning til 2. bezirksliga.

Julemandens værksted.

Billede
Kunne godt have haft adresse hos os, der er i hvert fald blevet lavet smukt julepynt i løbet af december måned

Tur til Husum

Billede
Med Kirsten og Karsten var vi i starten af December en tur i Husum, hvor vi først fik en rundvisning på Solveigs arbejdsplads, siden så på byen, hvor vi blandt andet besøgte det lille julemarked foran den store kirke.

Julemærkemarch.

Billede
Søndag gik Peter og Christian Julemærke march fra Julemærkehjemmet ved Kollund. Desværre var det kun muligt at gå 5 kilometer, idet 10 km ruten var lukket på grund af jagt! Vi havde nu heldigvis en god dag alligevel- Christian fik en medalje og har mod på flere marcher. .

Julemarked i Harrislee.

Billede
 Første weekend i advent er der traditionelt julemarked på markedspladsen i Harrislee. Der er tradition for at 5 klasse har en bod hvor de sælger ting for at tjene ind til deres lejrskole. Christian havde vagt i boden lørdag, og alle i familien undtagen far Peter havde været med til at lave små filt ugler til boden. Uglerne gik som varmt brød, og i alt kom der 2002 euro ind til lejrskolen, ikke ringe må man sige.

I skoven.

Billede
Inden Verner og Grethe sagde tak for denne gang gik vi en tur i skoven ved Klues. Her var det tydeligt for enhver hvor store skader stormen havde medført. Mange steder var det stadig svært at komme frem på grund af væltede træer.

Tur til Husum mm.

Billede
Lørdag var der julemarked i det danske mindretal i Husum. Solveig var på pletten da det startede, vi andre benyttede muligheden for at gøre en udflugt ud af det. Først tog vi til Sönke Nissen koog, her gik vi en meget lille tur på diget og så ud mod Hamburger Hallig, og mod vadehave i det hele taget. senere var vi ved julemarkedet i det danske hus i Husum, og en tur nede i byen, hvor der så småt var ved at blive gjort klart til højtidens snarlige komme.

København med 8.b

Billede
Peter har i den forgangne uge været på udveksling i Hundige ved København. Turen gik over al forventning, vejret artede sig rimeligt, og der var til til at se på byen. Stor tak til lærerne fra Hundige lille skole for et flot og afvekslende program. Vi kom forbi Christiania, Amalienborg, hvor vi så et vagtskifte, vi var i eksperimentariet og i Tivoli. alt i alt et meget fint og afvekslende program!

Møllehøj-

Billede
På vej hjem fra en hyggelig weekend i Risskov gjorde vi en lille omvej for at komme op på Ejerbavnehøj og Møllehøj. to af Danmarks højeste punkter. Weekenden havde budt på dejligt samvær med bedsteforældrene, og noget så eksotisk som en tur i Bazar vest. På Møllehøj var der ret vådt, så vi fik ikke gået rundt om Danmarks højeste punkt.

First touch of frost!

Billede
Mandag d. 11/11 var første morgen med frost. Solen skinnede og rimtågen lå over marken. Køerne kom på græs, og det hele var så SMUKT!

Ved Skomagerhus.

Billede
Som afslutning på en rolig, børnefri weekend gik vi en tur langs grænsen ned mod skomagerhus. Vejret artede sig nogenlunde, bortset fra den sidste kilometer nede fra Kobbermølle hvor det både var koldt og blæsende. Ungerne kom hjem lidt i 12 fra fodboldstævnet i Lemvig. Her havde det sociale været godt, sportsligt var der ikke mange sejre at fortælle om!

Oprydning.

Billede
Her lørdag har Torben været forbi med motorsaven, vi er dermed kommet af med resterne af træet foran huset. Fældningen gik heldigvis godt, og vi vil om 2 år få glæde af dagens arbejde. Træet gav en hel del brænde der ifølge Torben kan bruges om 2 år.