Vi startede d.26/12 mod Norge, først satte vi Sammy af i Åbenrå, derefter tog vi turen til Varde, hvor vi samlede Christian Schori op. Vi overnattede hos Verner og Grethe i Skive, hvor forplejningen var super, suppe og tarteletter var en sikker vinder. Næste morgen var det tidligt op og afsted mod Frederikshavn. Vi skulle være ved færgen kl. Halv 9. Det klarede vi nu uden problemer, selvom der ikke ligefrem var godt vejr i Nordjylland. Færgeturen var lang, men uproblematisk, der var meget stille vejr! Vel ankommet til Norge kørte vi hurtigt til Lillehammer, vejen fra Oslo mod nord er blevet markant bedre siden vi var på de kanter for 7 år siden. Vi overnattede på vandrehjemmet i Lillehammer, et klart hit! Er forventningens glæde den største? Torben og Rose lader i hvertfald til at se frem til turen. Gnyf, formerly known as Møffe, slapper af på færgen Vandrehjemmet i Lilehammer, det kan vi godt anbefale!