Opslag

Viser opslag fra november, 2015

Julemarked i Harrislee

Billede
Sidste weekeend i November var det tid til det traditionelle julemarked i Harrislee. "min" klasse havde en bod for at tjene penge ind til lejrskolen til Østrig i slutningen af november. Vejret var godt lørdag, mens det givetvis har afholdt en del kunder fra at besøge vores bod om søndagen. Dog fik vi snakket, hygget og også solgt noget, så alt i alt har det været en god oplevelse.

Den første sne

Billede
Vi kørte Ingeborg på arbejde ved 11 tiden og gik herefter på vores gamle løberute fra tiden i Kruså. vi parkerede ved Campingpladsen og gik i ret kraftigt snevejr på det åbne stykke mod den øvre del af Smedeby grube. landskabet blev efterhånden som vi gik mere og mere dækket af et tyndt lag sne. Da vi atter nærmede os bilen ophørte snefaldet for en stund, og sigtbarheden blev bedre. I skrivende stund er snevejret helt ophørt, og det er slået over i tø, en stille start på vinteren hernede.

Vinteren nærmer sig

Billede
Det milde vejr er ved at være forsvundet, de sidste par dage har budt på blæst, og temperaturen er gået ned. Man ser det tydeligt på træerne, der er ikke mange blade tilbage. På markerne er der vand, de sidste par uger har været våde hernede. I morgen skulle den første sne komme, der desværre dog hurtigt vil smelte igen. Julemarkedet i Flensborg åbner på mandag, et sikkert tegn på at vinteren nærmer sig :-)

De nære glæder

Billede
Vi er i dag gået hen på den lokale gård for at hente æg. Det er jo ikke en stor tur, ej heller super smuk, men det er absolut et plus at bo således at by og land hænger sammen. Turen er frem og tilbage på 2,5 kilometer, og vi er både i villakvarteret, og ude i det opdyrkede land undervejs. På gården lugter der af LAND, en stor kontrast til villavejens duft at brændeovne…..

En smuk efterårs gåtur.

Billede
Lærdag aften var vi til fest på hotel Wassersleben, vi kørte til festen, men tog en taxa hjem. Derfor stod vores bil der stadig søndag formiddag, vi udnyttede det gode vejr til en gåtur med det overordnede formål at hente bilen. Dog valgte vi en omvej ned langs med vandet for at få det fulde udbytte af det fremragende vejr. ved stranden fra ostseebad mod Wassersleben er der bygget adskillige steinmännchen, flere af dem ret så flotte!

Ny bil til familien.

Billede
Efter en længere svaghedsperiode er vores Passat blevet solgt, som ny bil er der nu endnu en BMW i garagen. Den nye bil i særklasse den bedste vi har haft, lidt trist at det skulle ende sådan for den gamle passat, den havde kørt i 4 år uden de store problemer, men det sidste halve år var en jammerdal!