Opslag

Viser opslag fra januar, 2016

Enden på vinteren?

Billede
Så er det ved at være sllut med frost og sne for denne omgang, de sidste par dage har termometret været langt nede, torsdag morgen var det nede på -10 grader, nu står der tøvejr på programmet så langt øjet rækker. Torsdag og fredag bød på rim på træerne, og i hvert fald på nogen sol. Desværre kaldte arbejde og andre pligter så det var begrænset hvor meget tid vi havde til at nyde det smukke skue.

Vandretur ved Holnis

Billede
En smuk søndag, smuk blå himmel, ingen vind af betydning og let frost gjorde at en vandretur virkede fristende. I Rother bogen for Slesvig-holstens østkyst var der en tur ved Holnis på 10,5 kilometer, nok den passende længde for Peters ryg. Vi kørte afsted og da vi ankom til udgangspunktet stod det os klart at vi næppe ville være alene på turen, parkeringspladsen var fyldt! Vi gik af og til alene men meget ofte kunne vi se store grupper af andre glade vandrere, meget af turen foregik lige ved eller over stranden, og solen gjorde det til en særdeles god oplevelse!

Foto eksperiment del 2.

Billede
Efter at have analyseret resultatet fra gårdsdagens tur i dybfryseren, var jeg bedre rustet her til aften. Vinden havde lagt sig lidt, det betød at bølgerne ikke var så store som aftenen før, og at vandet ikke var presset så langt ind. Jeg havde også fået strammet stativet, og tjekket lidt angående kameraets indstillinger, og jeg synes at resultatet var derefter, ikke alt er perfekt, men skarpheden er noget bedre end aftenen før!

Foto eksperiment.

Billede
Med den kraftige østenvind og det flotte lys var det tid til et fotoeksperiment her til aften. De for Flensborg fjord store bølger gjorde at stenene i brændingen blev overskyllet af og til, dette kan ved hjælp af lang lukketid komme til at se utroligt smukt ud på billeder. på sin vis lykkedes eksperimentet også, effekten er at se på alle billederne, desværre er de fleste lidt uskarpe, stativet var lidt løst, og jeg havde ikke en umbraco nøgle med til at stramme det op :-( I morgen skulle der være de samme vejrmæssige forhold, så nu er stativet gjort klart!