Opslag

Viser opslag fra juni, 2016

På feddet.

Billede
I forbindelse med et par studenter fester har vi været i Skive, hvor først Lasses studenter fest, og herefter Annelines blev fejret på behørig vis. Da vi havde lidt tid om lørdagen tog vi en tur ud på "feddet" hvor Karsten og John var ved at bygge sommerhus. Et dejligt sted!

Bruce i Berlin

Billede
Efter en super formiddag, hvor Solveig og Christian samt Magnus fandt geocacher i området ved hotellet, tog Peter og Jørn på tur i Flaktårnet ved Bahnhof Gesundbrunnen. Lad det være sagt med det samme, hvis man bare har en vis interesse for 2. verdenskrig er turen et must, for os var det et klart højdepunkt. Vores guide var veloplagt, og et orakel af viden om tårnet og tiden det blev bygget. Efter en super rundvisning tog vi alle på indisk restaurant, hvor buffeten ikke slog de store huller i budgettet. Med den gode smag af indisk mad i munden tog viud mod Olympiastadion, hvor Bruce gav en ganske udemærket koncert, dog kunne lyden, og setlisten i koncertens første del godt have været bedre :-)

Lidt af hvert i storbyen.

Billede
Efter en overraskende god morgenmad tog vi afsted mod Bahnhof Gesundbrunnen, her var det planen at tage på tur med Berliner unterwelten, på forhånd havde vi udset os tur 1, men da vi kom ind til bestillingsdisken så vi at tur 2 blev tilbudt med dansktalende guide. dette, samt det faktum at den startede 2 minutter senere afgjorde sagen, og sammen med ialt 13 danskere gik vi med på en tur gennem Berlins gamle luftbeskyttelsesrum. Guiden gjorde det fremragende, Peter havde før været med på turen med en tysk guide uden at være lige så begejstret. Herefter tog vi til Bernauer strasse hvor vi så muren, og spiste en let frokost. Her fødtes ideen om endnu et besøg ved Berliner unterwelten, deres tur 3 foregår inde i et af de kæmpestore FLAKtårne fra 2. verdenskrig. Tårnet blev forsøgt sprængt efter krigen, og herefter overdækket med murbrokker, men er siden blevet åbnet for publikum på guidede ture. Altså tog vi ud for at købe billeter, desværre gik de 2 sidste til et par 2 pladser længere fre

Berlin igen.

I forbindelse med Bruce Springsteens koncert i Berlin tog vi fredag efter arbejde afsted, vores hotel lå tæt ved den gamle lufthavn Tempelhof, hvor der er bygget et monument for luftbroen til Berlin under Berlin blokaden.Vi gik fra hotellet ned til den imponerende lufthavnsbygning, efter sigende verdens 3. største sammenhængende bygningskompleks, (Pentagon er større, og det store parlament i Bukarest). Aftensmaden blev indtaget i kvarteret lidt nord for lufthavnen, hvor vi fandt et sted med gode burgere og særdeles godt øl!

Dansk Årsmøde 2016

Billede
Så har det igen været årsmøde tid hernede i Sydslesvig. Peter og ungerne har været til det store friluftsmøde i Flensborg, her var der mange kendte ansigter, det er blevet noget hyggeligere at komme til årsmøde end det var da vi næsten ikke kendte nogen. Solveig var til vestkystens årsmøde i Husum.

Bryllupsdag ved Isted sø

Billede
Solveig og jeg har her Grundlovsdag fejret vores 17 års bryllupsdag med en vandretur ved Isted sø. turen blev små 11 kilometer, og blev gået i et solidt tempo, dejligt at ryggen fortsætter med at være i bedring. Vi vandrede ved begge Isted søerne, både den runde Isted sø, og den aflange Isted Langsø (originalt navn!) Undervejs kom vi forbi det sted Oberst Læssoe faldt under slaget ved Isted d. 25/7 1850, vi så også en henvisning til stedet hvor General Schleppegrel faldt, men det at se selve stedet må vi have tilgode.