Aggerholms blog

 Vi kæmper med Coronaens konsekvenser. Manglen på rejse muligheder er stor, nu er det endda blevet umuligt at rejse rundt internt i Tyskland, alle hoteller, pensioner samt ferielejligheder er beordret lukket til slutningen af december, og rejse man udenfor de tyske grænser mødes man af 10 dages karantæne ved hjemkomsten. Det er med andre ord svært, hvis ikke umuligt at rejse rundt hvis man samtidig har et arbejde man skal passe. Intet er dog så skidt at det ikke er godt for noget, ingen rejser er = med ingen udgifter, så vi har penge til andet end at rejse verden rundt. Nogle af dem har vi brugt på noget så eksotisk som et vildmarksbad. Badetskal stå med udsigt over marken, og Solveig og Christian har kæmpet hårdt for at lave et godt fundament. 25 gigantiske fliser, hver med en vægt på 30 kilo er nu blevet placeret, så det eneste vi mangler er at få båret badet på plads. Vi har købt kvalitet, og det mærkes på vægten, badet er tungt som et ondt år. Når badetur på plads kan vi sidde i va

💚Lørdag d.14/11 begravede vi Verner. Ingeborg og Christians elskede bedstefar, samt Solveigs far. Verners sidste år her på jorden var ikke lette, præget som de var af tiltagende parkinsonsdemens. Sidste bopæl var plejehjemmet Gammelgården, og i en tid hvor ældreplejen får megen negativ opmærksomhed skal der herfra lyde en dybfølt tak til personalet der igennem de sidste par år har passet så godt og kærligt på Verner. Vi følte os altid velkomne, og der var altid styr på tingene når vi kiggede forbi. Begravelsen foregik, naturligvis, fra Egeris kirke, hvor Verner tidligere var en afholdt kirketjener der sørgede for livet i det store sogn. Begravelsen var trods Corona betingelserne en positiv oplevelse, kirken var fyldt med små 100 deltagere (normalt er der plads til mange flere) og mængden af blomster lod ane at Verner ikke kun af familien var en afholdt og respekteret mand. Præsten der forestod begravelsen kendte Verner fra tiden som kirketjener, og det gjorde naturligvis en forskel i

 På dagen hvor nyheden om Michael Bundesens død ramte Danmark var det også slut for Verner Gammelby. Det efterlader Ingeborg og Christian uden deres elskede bedstefar fra Skive. Verner har desværre været igennem meget de senere år, hvor parkinson demensen langsomt, men skræmmende sikkert har fjernet den mand vi alle havde kær, og efterladt et menneske uden den helt store glæde ved livet. Nu er Verner så ikke mere i blandt os, men vi har heldigvis alle mange gode minder fra både ture og familiebesøg gennem mange år at falde tilbage på. Vi vil mindes den Verner der i sine velmagtsdage var en fornøjelse at være sammen med. På Lørdag er der begravelse fra Egeris kirke, stedet hvor han i mange år fungerede som en afholdt kirketjener, og hvor centrum for Verner og Grethes sociale liv gennem mange år har været. Det bliver svært at gennemføre en begravelse under corona restriktionerne, men heldigvis er Egeris kirke så stor at vi må være 92 personer indenfor, så vi regner med at det nok skal gå