Opslag

Viser opslag fra april, 2013

Weekend i Varde

Billede
Grundet konfirmation har vi tilbragt en god del af weekenden i det vestjyske. Vi kunne ælåne et sommerhus ved Henne strand så vi ikke skulle køre så langt om søndagen, og det sagde vi naturligvis ja tak til ! Om lørdagen så Peter og Christian fodbold i Varde, hvor de lokale fik en lektion af Århus Fremad, der uden at imponere vandt med de sikre ciffre 3-0. Søndag var der så konfirmation hos Nina og Per, Kristine var smuk som konfirmandinde, og vi havde en god dag i godt vejr. Ingeborg er sat i toget og på vej mod København hvor hun i den kommende uge skal være i praktik.

Krokusfest i Husum

Billede
Vi var søndag til Krokusfest i Husum, Peter havde været syg, og helt god var situationen heller ikke da vi satte os i bilen mod Husum ved 12. tiden. Vi parkerede ved "solveigs" kommende skole, Husum Danske skole, hvor hun fra 1/8 sætter sig tilrette i inspektørstolen. Skolen var flot og velholdt, og lå ikke så langt fra slottet, hvor der var gang i løjerne da vi ankom. Med de mange smukke krokus var det så som så, efter den hårde vinter var der ikke så mange endnu, kun sydvendte små skråninger var fyldte med et lilla farvevæld. Vi gik også en tur ned i byen, og endte som altid ved havnen, her fik vi kaffe, inden vi gik turen tilbage til bilen og tog hjem.

April Foolsday

Billede
1. april, stadig er der sne rundt omkrig. Solveig starter på lockoutens første dag i morgen. Christian skal på koloni, og Ingeborg og jeg skal hygge os, håber jeg. Desværre har feberen taget et solidt tag i mig, men mon ikke det bliver bedre? Vejret er smukt, med solskin og lidt stigende temperaturer.

Rubjerg knude og Mårup Kirke

Billede
På en vildt smuk langfredag tog vi til Rubjerg knude, her er der sket meget siden sidst. Det kan ikke vare mange år får de små nu sammenstyrtede huse falder ud på vandsiden af klitten. Peter og Christian gik turen fra Knuden til Mårup kirke, hvor kystnedbrydningen også finder sted. Kirkens fundament er nu 1 meter fra afgrunden. Kaffe, kakao og kage blev indtaget i altid hyggelige Lønstrup.