Opslag

Viser opslag fra april, 2014

Poolen og drypsten.

Billede
Efter den lange tur dagen i forvejen blev det til en formiddag ved poolen, denne gene sørgede vi for at reservere strandstole i tide. Eftermiddagen blev brugt til en udflugt til Dim magyarisk, hvilket oversat betyder drypstenshulen i Dim dalen. Her var der en ret stor hule hvor der var mange smukke drypsten. Det er kun en af hulerne i området men skulle være en af de bedre. Aftenen bød på delt program, Peter rettede opgaver og pigerne og christian var i Hamam.

Anamur kalesi og Anamurium

Billede
En lang tur mod øst langs kysten bragte os væk fra masseturismen. Vi kørte ad kystvejen, eller bare VEJEN mod Anamur. En by 135 km øst for Alanya. Her var der ingen fine hoteller til turisterne, desværre var der så en restaurant ejer der så chancen for en hurtig omsætning da vi ankom til Borgen. Her blev der betalt danske priser, eneste trøst var at måltider var fantastisk. Efter at være blevet røvet gik vi rundt om borgen, der desværre var lukket pga. Renovering. Et meget imponerende bygningsværk med en ikke mindre imponerende beliggenhed. Her mødte vi en Tyrkisk familie hvor datteren lige var kommet hjem efter et 6 måneders ophold på Århus universitet, de tilbød os at vi kunne spise med om aftenen, et fornemt tilbud vi desværre måtte afslå, vejen egnede sig ikke til kørsel i mørke. Datteren anbefalede os så på det kraftigste at vi skulle køre til oldtidsbyen Anamurium, hvilken vi så troskyldigt gjorde. Det viste sig at anbefalinger var korrekt, ikke alene var byen velbevaret, den l

Teatret i Aspendos

Billede
Vi fik lejet en fin Fiat Linea og i den begav i os efter frokosten, og efter regnvejret var ophørt, mod Aspendos, en Romersk ruinby ca 80 km hen ad kysten. Vi gjorde dog første en afstikker ind mod Vandfaldet i Manavgat, hvor det var gang i vandmasserne efter det kraftige morgenregnskyld. Herefter gik det mod Aspendos, hor vi dels så en gammel bro, og selve Aspendos by, der havde mere at byde på end det meget velbevarede gamle teater.

På stranden, og i Alanya

Billede
Vores første hele dag på Titan select begyndte med en rask beslutning, for 10 euro pr. Dag pr. Mand kunne vi komme over på All inklusive programmet, så vi skiftede armbånd efter morgenmaden, og gik ud for at finde en plads ved poolen. Her slog vores manglende rutine så igennem, idet alle pladserne var taget, altså valgte vi stranden istedet. Her var vandet dejligt, og alle undtagen Eva var i bølgerne. Om eftermiddagen tog vi Dolmusen til Alanya, hvor vi besteg borgbjerget, en meget smuk vandring. På vej hjem blev vi overraskede over at buschaufføren kunne have byttepenge liggende frit fremme i en Tom bus!

Mod Alanya.

Billede
Skiftedag fra hotel Maya til hotel Titan select. Vi kom lidt sent afsted fordi bussen ikke kom. En ny blev tilkaldt, desværre en hvor airconditionsanlægget var kaput. Da vi så endelig nåede frem tog det tid i receptionen fordi vi er danske statsborgere. Dette betød at alle velkomstdrinksene  var taget da der var infomøde, lidt en sur start på opholdet. Hotellet er ellers fint, og Aftensmaden fik humøret frem igen.

Smykker, læder og sejlads ved Antalya.

Billede
Vi var på tur til Antalya, faste programpunkter på en Tyrkiet rejse er besøg hos smykkefabrikker og modehuse. Vi fandt lidt af interesse begge steder, og det var i det store og hele en positiv oplevelse. Senere var vi på en kort sejlads ved Antalya, en meget smukt belliggende by, der desværre er meget bebygget med knapt så kønne ejendomme. Overnatningen foregik på maya World hotel, det første hotel vi ankom til på vores tur.