Overnatning med vandet som nabo.
Da vi gik på Gendarmstien kom så vi ved overnatningspladsen tæt på Dybbøl banke en teltplads helt nede ved Vemmingbund. Dengang var den desværre optaget, og vi besluttede da at forsøge at komme afsted på et senere tidspunkt for at prøve denne plads.
Lørdag d. 10/9 lykkedes det så at finde den sjældne kombination af en fridag og godt vejr. Christian spillede fodbold i Dybbøl, og tog efterfølgende med en klassekammerat hjem, så efter at have set 2. halvleg kørte vi mod Vemmingbund, hvor vi parkerede bilen, tog rygsækkene på og begav os afsted mod teltpladsen. de sidste 300 meter gik vi langs stranden, spændt spejdende efter tegn på at pladsen skulle være optaget, det var den heldigvis ikke.
Vi satte hurtigt teltet op, og gik så en tur op til Dybbøl banke, dels for at slå tiden ihjel, dels for at komme på toilet. Turen op gennem skanserækken var som altid spændende, vi kom forbi de skanser hvor Solveigs oldefar havde kæmpet og hvor han såret blev taget til fange d. 18/4 1864. Heldigt for ham at det ikke gik værre, mange af de andre deltagere i slaget slap ikke med at blive såret hvad de mange mindesten i området vidnede om.
Tilbage på pladsen lavede vi et velsmagende Trangia måltid, drak den medbragte flaske rødvin, tog billeder og hyggede os indtil kl lidt over 21 hvor vi trak ind i teltet. Her var den beroligende lyd af bølger mod kysten 4 meter væk medvirkende til at vi hurtigt overgav os til søvnen.
Søndag morgen stod vi op før kl 8, spiste havregrød, pakkede sammen og følte os heldige over at have haft så god en tur.
Lørdag d. 10/9 lykkedes det så at finde den sjældne kombination af en fridag og godt vejr. Christian spillede fodbold i Dybbøl, og tog efterfølgende med en klassekammerat hjem, så efter at have set 2. halvleg kørte vi mod Vemmingbund, hvor vi parkerede bilen, tog rygsækkene på og begav os afsted mod teltpladsen. de sidste 300 meter gik vi langs stranden, spændt spejdende efter tegn på at pladsen skulle være optaget, det var den heldigvis ikke.
Vi satte hurtigt teltet op, og gik så en tur op til Dybbøl banke, dels for at slå tiden ihjel, dels for at komme på toilet. Turen op gennem skanserækken var som altid spændende, vi kom forbi de skanser hvor Solveigs oldefar havde kæmpet og hvor han såret blev taget til fange d. 18/4 1864. Heldigt for ham at det ikke gik værre, mange af de andre deltagere i slaget slap ikke med at blive såret hvad de mange mindesten i området vidnede om.
Tilbage på pladsen lavede vi et velsmagende Trangia måltid, drak den medbragte flaske rødvin, tog billeder og hyggede os indtil kl lidt over 21 hvor vi trak ind i teltet. Her var den beroligende lyd af bølger mod kysten 4 meter væk medvirkende til at vi hurtigt overgav os til søvnen.
Søndag morgen stod vi op før kl 8, spiste havregrød, pakkede sammen og følte os heldige over at have haft så god en tur.
Kommentarer