Fruens Vilje
Det var virkelig fruens vilje, der sejrede i dag. Solveig havde længe talt om en café i Højer med alskens lækre kager og hjemmelavede chokolader. Der blev så i dag! Solveig havde arbejdet længe med sin diplomopgave, og nu skulle belønningen komme med en eftermiddag på tur. Heldigvis sagde den øvrige familie ja til at komme med.
Vi startede i let frost og med høj sol mod vest. Det var en smuk tur i marsklandskabet og vi startede med at indsnuse julestemningen i Tønder, hvor også de julegaver, som ikke kunne købes i Tyskland, fandt vej over disken til os.
Og så skete der lige et lille mirakel; Christian gik, hårdt presset af den øvrige familie, med til at prøve nogle bukser - vel at mærke rigtig bukser med lynlås og knapper og uden de tre striber! Og tænk...det lykkedes - nu skal tiden så vise, om de også bliver brugt.
Peter og Christian fik en pølse i Tønder, men Ingeborg og jeg holdt stand, vi skulle jo have plads til kagerne.
Kl. 14.00 rullede vi ind på gårdspladsen ved Café Fruens Vilje - der var dækket pænt op med juleduge, gamle kaffekopper (meget gamle vil én hævde, da Peters var så støvet, at den måtte pustes ren, før den kunne bruges) små sofaer og lænestole og levende lys på bordet.
Og så var der kagerne, hold da op der var mange... spis hvad du kan for 100,- kr - i dag var der: kiksekage, chokoladekage, æblekage, rabarberkage med mazarinbund, cremesnitte, mandarinlagkage, brødtorte, gode råd, jødekager, boller, kanelsnegle, citronsandkage, abrikostærter, jordbærlagkage...for bare at nævne nogle af dem. Tre fik varm chokolade med flødeskum og en var klog nok til at bestille kaffe til de søde sager.
En dejlig oplevelse som vi kan anbefale til alle kageelskere.
Inden vi igen vendte mod øst, kørte vi forbi nogle af de steder, hvor Peter tidligere havde været på spejderlejr...og tænk, meget af det lignede sig selv. Turen hjemad var i den nedgående sols flade, orange lys, hvor tågen langsomt lagde sig til rette ud over markerne og en ny frostklar nat.
Vi startede i let frost og med høj sol mod vest. Det var en smuk tur i marsklandskabet og vi startede med at indsnuse julestemningen i Tønder, hvor også de julegaver, som ikke kunne købes i Tyskland, fandt vej over disken til os.
Og så skete der lige et lille mirakel; Christian gik, hårdt presset af den øvrige familie, med til at prøve nogle bukser - vel at mærke rigtig bukser med lynlås og knapper og uden de tre striber! Og tænk...det lykkedes - nu skal tiden så vise, om de også bliver brugt.
Peter og Christian fik en pølse i Tønder, men Ingeborg og jeg holdt stand, vi skulle jo have plads til kagerne.
Kl. 14.00 rullede vi ind på gårdspladsen ved Café Fruens Vilje - der var dækket pænt op med juleduge, gamle kaffekopper (meget gamle vil én hævde, da Peters var så støvet, at den måtte pustes ren, før den kunne bruges) små sofaer og lænestole og levende lys på bordet.
Og så var der kagerne, hold da op der var mange... spis hvad du kan for 100,- kr - i dag var der: kiksekage, chokoladekage, æblekage, rabarberkage med mazarinbund, cremesnitte, mandarinlagkage, brødtorte, gode råd, jødekager, boller, kanelsnegle, citronsandkage, abrikostærter, jordbærlagkage...for bare at nævne nogle af dem. Tre fik varm chokolade med flødeskum og en var klog nok til at bestille kaffe til de søde sager.
En dejlig oplevelse som vi kan anbefale til alle kageelskere.
Inden vi igen vendte mod øst, kørte vi forbi nogle af de steder, hvor Peter tidligere havde været på spejderlejr...og tænk, meget af det lignede sig selv. Turen hjemad var i den nedgående sols flade, orange lys, hvor tågen langsomt lagde sig til rette ud over markerne og en ny frostklar nat.
Kommentarer