Opslag

Viser opslag fra januar, 2018

Smuk er Flensborg fjord.

Billede
Efter en travl uge har det været dejligt med en god, afslappende weekend. Solveig har arbejdet lørdag formiddag, mens Christian og Peter lavede et hit and run angreb på helvedet forgår, som IKEA  i Peters øjne kan sammenlignes med. Her fik de købt 2 møbler til Christian, effektive som de er var de tilbage i Harrislee 2 timer og 25 minutter efter afgangen. Ikke ringe når IKEA ligger i Kiel. Den smukke Flensborg fjord oplevede vi i dag. Vi gamle gik en længere tur ned forbi vandet, hjemturen blev af en vej vi aldrig har gået før, sådan kan man opleve noget nyt selv efter mange år i et område.

Enden på en god ferie.

Billede
En god afslutning på en god ferie er en vandretur i smukt solskinsvejr. Vi gik til Niehuus, og derfra videre hjem af Gendarmstien. Turen er kun på 7 kilometer, men er smuk som få ture i vores nærområde.

The masterplan

Billede
2018 skulle gerne blive året hvor vi 2 gamle kommer med i de berejstes klub. Solveig gav i 2017 Peter "lov" til at udarbejde en plan for hvordan dette kunne ske uden at hverken ruinere familien eller sætte vores job på spil. 2017 delen af planen blev fulgt til punkt og prikke, ikke en eneste gang blev det nødvendigt at aflyse en tur, og hvis det samme gør sig gældende i 2018 bør målet være nået d. 19/7 om eftermiddagen. I skrivende stund mangler Solveig 7 lande, hvorimod Peter er tættere på med kun 4 manglende, det bliver dog om ca. en måneds tid til 5 lande på grund af fødselsdagen d. 14/2 Første angreb på de manglende lande er planlagt til påskeferien i slutningen af marts. Her tager vi med ungerne på en eventyr tur til Borneo, undervejs klarer vi landene Singapore, Malaysia samt det lille sultandømme Brunei. Vi kommer til at se Orangutangs, næseaber, samt en masse andre spændende dyr undervejs, samt kommer tæt på en helt anden kultur på vores rundrejse. For at Solveig

2 fødselsdage samt hello hello til 2018

Billede
Vi har i de sidste dage tilbragt tiden i Skive. Her fejrede vi Karstens 50 års fødselsdag d. 2/1 ude i Hvidbjerg. Det var en hyggelig dag med godt vejr, god mad og fremragende selskab. Vi havde så en dags pause inden det blev Solveigs tur til at fylde år. Hun blev dog "kun" 47 denne gang. Vi markerede dagen med gæster på Egerishave 53 hos Solveigs forældre. Det blev til nogle hyggelige timer med god mad og megen snak. Vi holdt vores nytårsaften ude ved Janne og Henning i Rendbjerg, med fare for at gentage mig selv, så var der også her god mad, nu må det så have en ende med æderiet, hverdagen venter, og vi skal til at spise mere normalt igen. Alt i alt har det dog været nogle dejlige begivenheder at se tilbage på.