Sheltertur til Tunø

De sidste par år har vi været på Shelter-tur med Nina og Per fra Varde i den første september weekend. Denne tradition har vi fortsat, og dette års rejsemål var den lille ø, Tunø, halvvejs mellem det Jyske fastland og, den noget mere kendte ø, Samsø.
Vi mødtes efter lange og trælse køreture ved færgelejet, hvorfra færgen skulle afgå ved 18 tiden. Køb af billet foregik på nettet, kontant betaling var ikke mulig. for ældre mennesker eller for folk, der af princip ikke har smartphone lidt et problem. Familien Atzen ankom lidt sent, og da stod der, at bestillingen var lukket, heldigvis kunne man mobilepaye direkte til kontrolløren. Overfarten gik godt, vi tronede på dækket og var spændte på turen mens vi nød det gode vejr.
Den lille færge var overraskende godt fyldt op med over 100 passagerer, vi havde, sikkert helt urimeligt, ventet omkring 20 fortabte sjæle.

Tunø er en bilfri ø, de eneste motoriserede køretøjer, der ventede os da vi steg fra borde var således Traxaer, traktor taxaer, med en stor passager trailer efterspændt kunne en traktor let flytte et dusin gå svage gæster. Øen er ikke stor, så vi gik de 1,5 kilometer ud til shelterpladsen. Vejen førte os forbi halvdelen af byen, bl.a. den lille skole med 4 elever. Vi passerede også kirken, den er gammel, nævnt første gang i 1300 tallet, og har som Danmarks eneste kirke et tårn, der også fungerer som fyrtårn.

Da Christian havde skadet foden i en fodboldkamp måtte han ty til "Gehhilfe" for at nå frem til shelterpladsen.

Vel ankommet til Shelteren pakkede familierne ud, og fandt ud af at alt var med. For begge hold havde forberedelserne været lidt hektiske, og det var derfor ikke til at vide om logistikdelen var i orden. Aftensmaden var grillbøffer med stegte kartofler, Emil fra Varde fyldte 17 og er ikke så glad for grøntsager, så middagen var valgt til at falde i hans smag. Der gik noget tid inden vi kunne sætte os til bordet, men da først vi fik os bænket smagte maden heldigvis godt, det hjælper altid at være sulten. Vi afsluttede med kage og lejrbål inden vi lagde os til at sove i vores shelter.

Lørdag kom vi sent i gang med dagen, de første var ude af soveposerne ved 8-tiden, mens teenagerne ventede et par timer med at forlade varmen. Per stod for en rigtig herremorgenmad, pølser, bacon stegte tomater og røræg. Nina havde ristet brød, hvilket det desværre lykkedes Peter helt ubevidst at sabotere, han havde for at spare på renovationen valgt at brænde æggeskallerne af, den røg de udviklede satte sig i brødet, smagskombinationen var ikke heldig for at sige det mildt.

Der blev også lavet snobrød, og af den overskydende dej blev der lavet fine pandeboller.

                                                             De lækre pandeboller

Familien Atzen skulle hjem lørdag eftermiddag, så i stedet for en travetur rundt om byen efter vores meget sene morgenmad besluttede vi os for en tur ned til butikkerne i byen. Vi kom ind i en overraskende velassorteret købmandsbutik, hvor vi fik handlet ind til frokosten som vi indtog på en bænk vd havnen. Vi havde læst, at havnefesten skulle starte ved 10 tiden, for os virkede det som om festen var meget længe om at komme igang, vi så i hvert fald ikke noget til festlig stemning under vores frokost på havnen. Vi gik ad kyststien tilbage til lejrpladsen. Udsigten mod Samsø, Hjelm, Helgenæs og Århusbugten var overvældende. Sejlbåde krydsede rundt mellem færger.

Da afskedens time oprandt delte vi os, Familien Atzen gik mod færgen, den sårede Christian blev på pladsen mens vi, Peter & Solveig satte afsted for at runde øen. Der er godt 8 kilometer rundt, og hele vejen var der en fantastisk udsigt. Hovedparten af kysten er ret stejl, dog er højeste punkt ikke engang 30 meter højt. Undervejs på turen dukkede solen op, hvilket gav udsigten endnu et nøk opad. Vi så adskillige færger, dels 2 fra Molslinjen, dels en af Samsø færgerne, samt naturligvis den lille Tunø færge med kurs mod fastlandet. Turen var helt klart anstrengelserne værd, da vi atter ankom til havnen var der endnu ikke den fjernest antydning af havnefesten.

 Kirken med det karakteristiske tårn. En smart udnyttelse af en eksisterende bygning.

Da vi kom tilbage til lejren gjorde vi store øjne, Christian havde fordrevet ventetiden med at klargøre vores indkøbte Tunø grøntsager til aftensmaden. Som på tidligere shelterture var det atter speltgryden,  der var udset til at holde os mætte den sidste aften på øen. 

Inden det kom så vidt tog vi en rask beslutning; for at få bål-lugten lidt på afstand trak vi i badetøjet og gik de få meter ned til vandet. At hævde at vi sprang lystigt i vandet ville være en løgn af de større, men alle kom dog under. Bagefter virkede det endda dejligt. Vores aftensmad smagte fantastisk diversegrøntsager fra en vejbod på øen tilsat røget pølse og en flaske mørkt øl. Velbekomme!

Aftenen sluttede af med et flot lejrbål, som knitrede lystigt og gav os varme men vi slumrede ind ovenpå en dejlig og oplevelsesrig dag.

 Om morgenen den følgende dag, stod Peter allerede op kl. 7, men så blev han til gengæld også velsignet med en mængde flotte billeder, og solen der langsomt begyndte at varme. Da morgenmaden var indtaget og lejren pakket sammen begav vi os på vej mod færgen og ved færgelejet sluttede vi af med en is, og nød den østjyske dialekt...

Vel hjemme igen efter en oplevelsesrig weekend, fyldt med natur og ingen elektronik, føler vi alle, at vi er afslappede og klar til en ny uge - man kan vist godt blive afhængig af at være i et med naturen, så der går forhåbentlig ikke lang tid, før den næste tur finder sted. Og nu har vi fået et ø-pas, så der er basis for at få det fyldt op...