En rolig weekend i november

 Denne oktober går over i historien som en meget travl rejsemåned. Vi havde ikke en eneste hel weekend hjemme hvor batterierne kunne blive ladet op. Det var sjovt at gå all in på rejseriet, men vi er også glade for at hverdagen nu har indfundet sig igen. Sidste weekend havde vi besøg fra DBK, vores 2 gange udskudte Georgiske supre blev endelig til noget. Dagen forløb som man kunne have håbet, med hygge, god snak og udveksling af erfaringer fra alverdens lande. Denne weekend har derimod haft afslapning og hjemmesysler som tema. Solveig har godt nok været i Skive hos Grete, mens Peter bortset fra en gåtur ikke har forladt matriklen. Dt har været dejligt at få gjort nogle ting herhjemme der ligesom burde have været gjort for længst, eksempelvis er det først nu lagnerne der har hængt i garagen siden Christian blev student er blevet taget ned. 

Ellers har ugen der nu rinder ud budtpå besøg fra Afrika. Efter coronaen selv i Tyskland har sluppet sit tag kunne vest kenyas venner således atter indvitere Peter Okoyo til landet, og denne gang kom han også til Gustav Johannsenskolen for at oplyse eleverne om hvordan verden ser ud fra et afrikansk perspektiv. 

Vi har også fået vores strømregning for 2022. Det var med bange anelser Solveig åbnede mailen, men atter engang har vi således været ængstelige uden grad. I stedet for den forventede ekstraregning på 2000€ viste det sig søreme at vi i stedet skulle finde plads til 235 € på vores konto. Lidt af en overraskelse til den gode side!

efteråret giver smukke farver. Således kan vi fra vores grund se dette smukke træ med de mange gule blade. Trist at vide at ved kraftig vind er det smukke syn en saga blot.
billederne herunder er af maden til vores Supra. det var ikke alle retterne vi fik foreviget, men de mest fotogene fik vi da klaret 😀












Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Kanonskud i Valletta

Billede
Efter morgenmaden gik vi til samme yachthavn som i går, for at tage en lille vandtaxa over til Valletta. Det var en flot lille tur i en robåd, sammen med et canadisk ægtepar. Da vi ankom gik vi straks op til Saluting Battery, for at se kanonen blive skudt af kl. 12. Det kostede 3€ Per person og gav også lidt læ for regnen. Man måtte gå ret tæt på kanonen og det var sjovt at se. Kanonerne har i lang tid været brugt til at byde skibe og andre gæster velkomne til Valletta og også som et slags ur. De blev affyret hver dag ved 12-tiden, så folk vidste, at nu var det tid til en bøn eller til frokost eller andet. Under 2. verdenskrig blev kanonerne og stillingen ramt af bomber og måtte overkomme store skader. I 1954 blev der lukket ned for kanonerne og de var ikke længere i brug. Først igen i 2004, besluttede man at restaurere stillingen og kanonerne, hvilket blev gjort af the Malta Heritage Trust Fund i samarbejde med Bank of Valletta. I 2011 blev der opført 8 nye kopier af de daværende kan
Læs mere

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

Billede
Vejrudsigten var lovende, så vi tog til Thale, hvor ungerne kunne komme i Hochseilgarten, mens Peter og Verner så ville begive sig ud på en anstrengende vandretur i Bodedalen. Denne går for at være Harzens svar på Grand Canyon, dog kun med 250 meter høje klippesider. Senere så vi selveste djævlens mur tæt ved Thale.
Læs mere

25 års bryllupsdag

Billede
 Vi har haft sølvbryllup, eller 25  års bryllupsdag. Det sidste begreb bruger vi helst, for det lyder, lidt, mere ungdommeligt. Netop i år giver vores overenskomst mulighed for at at få en betalt fridag, og det siger man jo trods alt ikke nej til. Vi har så også valgt at tage torsdag og fredag fri oveni for at tilbringe dagene på Ærø i fred og ro for enhver form for festivitas. Turen herover gik ikke helt som planlagt, vi, eller rettere Peter leverede et af de større glansnumre og smed nøglen til den lille bil ned i bagagerummet hvorefter han smækkede det i. Så var gode råd dyre, for reserve nøglen har været væk i over 10 år. Eneste mulighed var at ringe til den gule engel, som ADAC, den tyske pendant til FDM kaldes i folkemunde. Her var beskeden nedslående, ventetiden ville være en time, om med den horisont ville vi misse dagens sidste færge i Fynshav, og måtte i stedet køre helt til Svendborg for der at nå dagens sidste færge. Stor var glæden derfor da ADAC manden efter et kvarter ri
Læs mere