Grøn Lørdag

Under denne overskrift kan der jo gemme sig en flammende miljø appel, et opråb om at tænke på den grønne omstilling, eller måske bare en dag hvor fodboldhold der spiller i grønt er i fokus?

Peter havde valgt at bruge lørdagen på netop denne sidst nævnte mulighed. Næstved skulle spille i Middelfart kl. 13, og kl. 18 spillede Viborg i Odense. Det gav mulighed for at lave en grøn lørdag med en fan af begge klubber. Desværre var der forfald fra Viborg supporteren, men det skulle jo ikke hindre 2 gange Peter i at tage afsted på tur. Den anden Peter var på Næstved stadion i 1981 hvor Næver var sølle 4 minutter fra at kunne kalde sig danske mestre for eneste gang i historien. En hovedstøds scoring af Kim Aabech sendte i stedet mesterskabet til KB, og Næstved kommer formentlig aldrig så tæt på igen. 

Nu frister de en tilværelse i den 3. bedste danske fodboldrække, og optræder derfor på et ydmygt Middelfart stadion. Kampen her var lidt af et skydetelt i 1. halvleg. Målene væltede ind, Først scorede Middelfart 2 gange, så fik Næstved udlignet til stor glæde for de vel omkring 40 medrejsende fans, men ak, inden pausen kom Middelfart på 3-2.

I anden halvleg blev der ikke scoret, trods store chancer til især Middelfart, og med resultatet er der meget der tyder på at det bliver til en sæson mere i 2. division for Næstved, der ellers har det som erklæret mål om at rykke op i den næst bedste række.

Vi gik efter kampen en tur ned til lillebælt, inden vi satte os i bilen og kørte til Odense, hvor øens hold var vært for opgøret mod den positive overraskelse fra den gamle hovedstad.

I kampen var Viborg klart bedst i 1. halvleg, og førte fuldt fortjent med 2-0 ved pausen. I anden halvleg dominerede striberne, men de fandt kun vejen til netmaskerne en enkelt gang, så det endte med en 2-1 sejr til udeholdet. Alt i alt en super grøn lørdag på lægterne.

- I middelfart kan stadionpølsen klart anbefales, og tæt på Odense stadion fik vi en forrygende burger på Chicago burger, et sted jeg til hver en tid vil besøge igen når den står på bold på Odense stadion.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Vintersæsonen 2006-2007 - sæsonen uden sne!

Svømmehal, Ørebro and beyond, Askersund!

Nederen Nordkap, og gode oplevelser i Karasjok