Familiebesøg på Ærø
Når vi nu ikke kommer til verden, må den jo komme forbi hos os. Sådan kunne mottoet næsten være for denne sommer, for det er sandt for dyden ikke meget vi har været væk fra Ærø.
Solveig havde mens Peter og Christian var på tur til Polen besøg af Grethe. For Grethe er det forbi med at rejse på egen hånd, så Solveig var faktisk af øen for en kort bemærkning, for Kirsten havde bragt matriarken til færgen i Svendborg, hvor Solveig så tog over. Grethe havde et godt besøg, vejret var godt, og det blev til besøg på mosteriet samt ved fiskehandleren. Vi afsluttede med lidt af en fiskeanretning om søndagen, hvorefter Solveig tog med Grethe tilbage til Svendborg hvor Kirsten atter hentede hende. Imens kunne Perter så gøre klar til næste hold gæster beståen de af Eva & Christian samt Christian den yngre. De mødtes endda kortvarigt med Solveig og Grethe på kajen i Flensborg inden de ankom til hjemmelavede Cevapcici i Haven. Under besøget var vi en tur ved skt. Alberts kirke, det eneste af turiststederne på øen vi ikke havde besøgt endnu. Kirken er anlagt som en forsvarskirke, men blev nedrevet efter reformationen i 1536. I dag er volden genetableret, og kirkens grundplan er markeret indenfor volden.
Vi fik naturligvis også badet, samt besøgt golfbanen en del gange. Her fik Christian den yngre glæde af de nye jern vi har købt, de er noget længere end standart jern, så de burde være bedre egnede til hans højde. Christian den ældre viste gode færdigheder på putting greenen. Også dette besøg blev afsluttet med en fiskeanretning fra røgeriet i Ærøskøbing.
Kommentarer