Aggerholms blog

Trods en positiv vejrudsigt, lykkedes det os ikke at se solen fra Nordkap, til at begynde med kunne ikke engang se selve centret der er bygget deroppe, så tyk var tågen, senere lettede tågen dog lidt, så man i det mindste kunne se ned på vandet, i hvert fald i cirka 2 minutter. Det var nu ikke det værste, prisen for at komme ind på Nordkap området var 720 norske kroner, og det blev desværre matchet af turen igennem tunnellen 587 kroner, hver vej! tag den! Så det er nok sidste gang jeg sætter foden på Nordkap Nu er vi i Samernes hovedstad, Karasjok, her har vi haft en super oplevelse i en samisk restaurant, og er nu på en samisk drevet campingplads, hvor vi har siddet i en Lavu, deres udgave af en tipi. I morgen går turen så til Sapmi park, en samisk folkepark, og derefter krydser vi grænsen til Finland

Vi er nu kun 128 km fra udturens mål, vi overnatter på Russenes Camping, ikke det helt vilde, men et godt afsæt til morgendagens tur til nordkap. Dagens program har budt på færger, hele 2 ture er det blevet til, samt de verdensberømte helleristninger i Alta. Men dagens altoverskyggende event, var ...en punktering! Ude midt i intetheden, godt nok med en smuk udsigt til en norsk bræ, opdagede vi, at højre bagdæk var fladt. Så var gode råd dyre, men heldigvis fik Peter vendt situationen til en triumf, han både lokaliserede reservehjulet og fik det skiftet! En stor triumf for en handy-man i peters klasse! Godt nok gav både Solveig og CA gode råd, men Peter gjorde det beskidte arbejde, og Ingeborg forevigede situationen, så NF KC-155 kunne rulle videre!

Vi så museet i Narvik, hvor der var hårde kampe under 2. verdenskrig, senere kom vi til Tromsø, den klart største by i Nordnorge, ca. 60 tusinde bor der her, langt nord for polarcirklen. vi overnattede ved Tromsø golfpark, hvor Peter fik spillet verdens nordligste 18 hullers bane. Greens var sølle, men man havde forsøgt at lave en god bane, udsigten var, ligesom i Björkliden, formidabel, og de folk vi mødte på banen var, for at sige det på Sønderjysk, galt flinke. Peters far gik med rundt, og sørgede for selvskab. Golfbanen tæt på Tromsø. ganske godt layout, men de lave temperaturer virker ikke befordrende for græsvæksten. specielt var det at putte lidt af en udfordring. de lokale mente at hvis sommeren var god, var banen i god stand i ca. 14 dage! Christian i Narvik foran en efterladt Fransk kampvogn fra de hårde kampe omkring Narvik i 1940.

Vi ankom til Kiruna kl lidt i 10, og hentede Peters far. Vi havde bestilt tid i LKAB jernminen kl. 13 så der var tid til lidt sight seeing først. kiruna er en mineby. Ingen jern = ingen by, så nogen arkitektonisk perle er det ikke, Kirken er dog et besøg værd! Det er minen også, fremragende lavet, meget informativt og børnevenligt, en triumf for mineselvskabet. Senere kørte vi mod Narvik, og gjorde holdt i Björkliden, hvor Peter og Solveig spillede golf på Sveriges nordligste golfbane, udsigten var uovertruffen! Golfbanen var ikke det store sus.

Har Peter byldepest, eller er han "bare" oversået af myggestik? Vi har i dag set kirkebyen i Arvidsjaur, passeret Polarcirklen, samt været på vandring ad en gammel sti mod Jokkmokk. Børnene nyder den gode svenske campingplads standart, og der gør vi også selv! I morgen går tiren så videre mod nord, destinationen er Kiruna, hvor vi dels skal opsamle Christian Aggerholm sr, dels ned og besigtige verdens største jernmine.

Vi har ikke Noget mobilnet her i Jokkmokk. Skriv en kommentar på bloggen om hvordan det går far, og giv ham besked om at vi kommer kl 10 til kiruna. Vh peter

Konge etapen er overstået, vi startede dagen med morgenmad på Åre bageri, som solveig havde set var et TOP TIP i Lonely planet. Det levede fuldt ud op til beskrivelsen, og til det beskedne sum af 200 danske kroner kostede det ikke engang alverden. Senere var der dømt shopping, Ingeborg fik en ny skijakke, nok den flotteste der bliver at se på pisterne næste vinter. Intet bsøg i Åre er komplet uden en tur til toppen af åreskutan, vi tog dog bjergbanen det meste af vejen, men de sidste ca. 160 højdemeter måtte vi selv tilbagelægge, det var heldigvis intet proble, selvom der var en del sne. Fra toppen havde vi en god udsigt, og med et kom en rensdyrflok spadserende! Efterfølgende skuller der køres, og vi nåede Arvidsjaur kort inden campingpladsen lukkede kl. 22.00 Inden da havde vi kørt i et meget øde område, hvor der en en overgang var rensdyr på vejen

Turen fra vores overnatning til Sverige gik via Trondheim, en fantastisk flot by. Her ventede Nidarosdomkirken,ikke verdens største kirke, men sikken en detaljerigdom på facaden! Byen har dog andet at byde på en Nidaros kirken, således er de gamle pakhuse langs den gamle havne front bevaret, og det giver byen en unik profil. Vi afsluttede med at bade i fjorden, vandet var dejligt, men der var lidt for meget tang inde ved kanten. Jørn og Marianne forlod os for at tage op gennem Norge, mens vi satser på turen ad inlandsvejen i Sverige. vi overnattede på Åre golfklubs parkeringsplads, hvor Peter spillede en sen sen runde

Vi kom forbi Geiranger fjorden, en ufattelig smuk endearm af et fjordsystem, hvor der lå et par krydstogt skibe, senere passerede vi Molde, hvor den tidligere tyske kejser holdt ferie. Atlanterhavsvejen er i sandhed smuk i godt vejr, ikke en vind rørte sig da vi passerede, og det er åbenbart ikke unormalt, for naturen vej vejen bar ikke præg af en voldsom vind, der var meget frodigt, og bevoksningen stod flot, ikke "østdrejet" som ved vores vester hav. Vi sejlede til Kristianssund, og senere måtte vi dreje fra hovedvejen mod Trondheim, på grund af et omfattende vejarbejde. Vi overnattede på en endeplads lidt oppe af et bjerg, Jørn havde rekognosceret på mountainbike, og fundet et godt sted. Desværre var det fuldt af aggresive små fluer. Peter forsøgte sig med lidt bjergvandring, men måtte opgive at nå toppen, SKUFFENDE!

Dagens program er klart, vi kører om en halv time, mangler kun at tømmee spildevand, let og tømme toilet, lyder ikke rart. vi skal dog også have vand på camperen, men på dette felt er vi erfarne! Vi har overnatter på Lom camping, hyggelig gammeldags campingplads tæt på en fos

Efter megen kørsel, hvor vi krydsede flere af de store fjorde ankom vi til Lom. Inden da havde vi passeret sognefjellsvegen, med Norges højeste bjergpas, stolte 1434 meter over havets overflade. et chokerende syn var langrendsløbere i bikini. Sognefjorden var smuk, men det var Hardangerfjorden også

Tidligt op, dennegang efter on god nats søvn, og på apostlenes heste mod Prekestolen. Solveig, Peter, Jørn og Ingeborg var modige, og fast besluttede på at komme helt op over Lysefjorden. Marianne blev med gutterne på Camping pladsen, det glemmer vi hende aldrig for! opstigningen var relativt hård, især det første stykke trak tænder ud, til gengæld var det smart at starte tidligt, dels var det koldere, og dels var der ingen mennesker, noget som i den grad ændrede sig under vores nedstigning, da var der tale om en horde der bevægede sig mod toppen. Udsigten, ord er ikke nok! Senere kørte vi videre mod nord, og overnattede ved en sidearm til Hardangerfjorden.