Ærø weekend

 Vi var atter på Ærø i weekenden. Grundet god planlægning fra Solveigs side nåede vi færgen fra Fynshav uden problemer. Det geniale bestod i at køre en anden vej væk fra skolen, på den måde kunne vi tage de værste følger af vejarbejdet i Nordkreuz ud af spil, og på den måde spare små 10 minutters frustration. På Ærø fik vi følgeskab af Christian & Kayla, der havde taget færgen fra Svendbord, og med bussen var kommet til Søby. Da vi kørte rundt med et bord i bilen måtte vi næbes med at vinkle til dem da vi mødte dem på fods på vej til Haven. Lidt surt, for vejret var ikke det bedste. Efter vi var ankommet fik vi båret bordet ind og fik det efterfølgende også samlet. Det pyntede gevaldigt med en fin træ bordplade i stedet for det gamle bord der mest af alt lignede et havebord. Lørdag fik Christian og Kayla bortskaffet det, mens vi gamle cyklede 30 kilometer af de 50 vi skal cykle til løbet i august. Vi fik endda motionsturen timely således at vi kunne mødes ved marskandiseren i Bregninge, der må siges at være leveringsdygtigt i ALT der falder ind i kategorien gammelt ragelse. Aftenen tilbage vi i danmarks mindste biograf i Ærøskøbing hvor vi fik set Marty Suprême, en ganske god film.

Søndag bød på stedse bedre vejr, og vi nød solens stråler inden vi tog færgen hjem kl. 16.20

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Giza Pyramiderne.

Ombord på the Iron Ore Train

Kanonskud i Valletta