Aggerholms blog

Og med det den har budt på, vil vi ikke savne den. hernede i Harrisle har det regnet meget, for meget efter vores mening

Sommeren 2012 satser vi på at bestige Norges højeste punkt. Det burde ikke være et problem rent teknisk, men lad os nu se, vejret kan jo drille. der er 2 muligheder, den ene starter i ca. 1800 meters højde, og fører over en bræ, (norsk for Gletscher). Den anden har udgangspunkt i 1100 meters højde, og fører ikke over is, den er so far vores favorit.

Lærerkollegiet fra Gustav Johannsenskolen var på udflugt til kletterparken i udkanten af Flensborg. Det var en dejlig og sjov fredag eftermiddag, hvor vi fik afprøvet og flyttet grænser. Peters Kollega er vel placeret på toppen af den 6,5 meter høje pæl. Stilen er som en Sphinx. Senere rejste hun sig op, og sprang! respekt! En i den grad presset Peter samler mod på den 6,5 meter høje pæl. Det er ikke et let skridt at tage! Her er Tim og jeg på vej ned fra en forhindring som vi i den grad mestrede (vi sprang med vilje)

Christian og jeg er netop kommet hjem efter en udflugt til Flensborg, hvor vi først og fremmest skulle se, om Istedløven nu også er kommet tilbage. Og sandelig om ikke den mægtige løve sad stolt på sin pidestal og skuede ud over den gamle kirkegaard i Flensborg. "Den ligner rigtig løvernes konge" udbrød Christian, da han så løven for første gang. Efter fotoseancen var overstået, fortsatte vi med en geocaching, som også var succesfuld og til sidst sluttede vi af med en spaghetti-eis på gågaden inden cabrioleen førte os hjem mens vi lyttede til Freddie og Queen! En hyggelig eftermiddag med (for en gangs skyld) godt vejr!

I Solveigs familie er der tradition for en årlig fætter-kusine fest. Denne gang var det Varde der var lokationen, det passede os godt, for dagen inden havde vi været til Guldbryllup i Grindsted, og kunne så slå de berømte flere fluer med et smæk. Som en yderligere bonus gav det os lejlighed til at overnatte hos vores Nordkaps venner, Jørn og Marianne i Ølgod.

Efter et godt måltid mad var vi på kulturel sightseeing. Jeppe Åkjæers gård Jenle var målet, og hvis man som digter ikke kan finde inspiration i de omgivelser, tror jeg at det er et klart tegn på at ens muse har meldt sig ud af kampen.

Vel udklædte mødte vi op hos Morten og Lene

Ungerne havde kronede dage ved stranden. Der var stort set ingen bølger

Søndag kl 19.30 ankom vi til Blokhus. Christian senior havde lavet mad, og derefter gik det hurtigt mod stranden, hvor alle kom under, selv Solveig. Vandet var også rimeligt varmt.

Ja, det lyder som en vits, da der jo ikke er vinmarker af betydning indenfor en radius af flere hundrede kilometer, der var da heller ikke tale om lokal vin, men derimod vin fra Rheinland Pfalz der blev serveret. En hyggelig aften i godt vejr og endnu bedre selvskab

straks børnene kom hjem igen blev vejret bedre. Peter havde nu ikke mere det problem at den udendørs regnvandstank konstant løb over i tilfælde af regnvejr. I huset er der sket fremskridt, der er blevet malet lidt, og det samme er tilfældet udendørs. der er blevet set film, både hjemme og i biografen. Christian har fået et stort ønske opfyldt, han har nu været i Danfoss Univers, og det var både Ingeborg og han galt begejstrede over. Der blev især uddelt roser til deres Sedgway "hjul"

Bød på afslapning for Peter & Solveig. Ingeborg var med Sara i sommerhus, og Christian var på ferie i Aarhus hos bedsteforældrene.

Efter en lang tur fra Schweiz er vi atter på plads på Himmernmoos. Vi startede godt, og stau schau meldte om frie veje i Tyskland. Med denne viden i ryggen tog vi ind til Heidelberg, en smuk by ved Neckar floden, og for foden af Odenwald bjergene. Byen blev ikke bombet under krigen, og er derfor meget velbevaret. Vi fik en god solid frokost og kunne så tage mod nord. Her fik den frie fart så en brat ende, en lastbil var kørt galt en kilometer foran os, og så stoppede trafikken i lidt over en time. Lidt surt, men godt ingen kom til skade. Resten af turen gik glat, og vi ankom halv elleve. En super ferietur var slut!

I dag har vi været på vandretur ned i byen. Vejret har været tåleligt, dog uden at det for alvor har indbudt til udendørs udskejelser for alvor. Vi har før været i Neuchatel, men det er første gang vi har været inde for at se på byen. Vi gik op til "den nye borg" hvvor den kantonale regering nu har til sæde

En på papiret overkommelig køretur på 580 kilometer. I virkeligheden en udfordring med smalle veje og et par heftige bjergpas der skulle forceres. Vi fik en fremragende, og billig, frokost i Cuneo, på en lille restaurant hvor der kun var et menukort på italiensk

Begge er meget smukke små byer, Saint Paul den smukkeste, men i Vence er der lokalt liv, og det gør I vores øjne en positiv forskel.

En tur til Gorges du Verdon kan på det kraftigste anbefales hvis man kommer på de kanter. Bare vejen på kanten af den dybe slugt er en stor oplevelse, men det ville vi ikke nøjes med. Altså på med rygsækken og på apostslenes heste ned hvor vandet hører til, altså ned i bunden af den flere hundrede meter dybe slugt. En fantastisk tur, især efter vi fandt den rigtige sti. Turen op var hård, varmen og de mange højdemeter tog på kræfterne. enere forsøgte vi at finde nogle Lavendelmarker, Solveig og Kirsten havde fået et tip. Vi fandt dog ikke avendelmarkernes mekka, kun 3 små så vi.

Vi har i dag været i Monaco. Stedet hvor rigdom antager groteske dimensioner. Bilerne var til dels modeller vi aldrig, eller i hvert fald meget sjældent før har set, eller rettere beundret. Maserati, Lambourgini, Ferrari, Rolls Royce, Bentley, samt en heftig BMW Z8 så vi enten foran Grand casino, eller nede ved havnen. Havnen er et kapitel for sig. Vi så en af de 20 største lystyachter i verden, den russisk ejede Dilbar. Den var enorm, over 100 meter lang, og ret bred. Monaco var et sjovt indblik i en helt anden verden.

Vi besøgte på vejen Il Superba, den gamle søfarerreppublik Genua. Her så vi Christoffer Kolumbus` hus, samt et filmskib fra en 80er piratfilm. Genua var en flot by, der levede. Her kunne man komme tæt på dagliglivet, med butikker for de lokale, en sjov afveksling til de mange meget turisprægede steder vi har besøgt.

Siena, og den fremskudte fæstning, monteriggioni, er perler fra en svunden tid