Opslag

Vinteren er kommet

Billede
søndag d. 26/1 bød på en smuk vandretur ved Flensborg fjord. Endelig var solen fremme, vinden var kold, men havde netop derfor sørgen for et smukt panorama med is ved fjorden.

Endelig lidt sol.

Billede
d. 12 januar kom solen endelig på besøg, dog ikke med trommer og trompeter, himlen var mørk og meget dramatisk.  Som det næsten fremgår af billedet kom der efterfølgende en heftig byge. solen var kun på gennemtræk.

Fætter Mads bliver 20

Billede
Vi havde en hyggelig weekend i Skive i forbindelse med Fætter Mads`20 års fødselsdag. Dejligt selskab, dejlig mad og knapt så dejligt vejr. Tiden er gået hurtigt, og det er dejligt at se at Mads har det godt!

Solveig 43 år!

Billede
Den 4. Januar fyldte Solveig 43, vi, eller rettere the Musgaards overraskede med et morgenbesøg en route fra de østrigske alper. Vi havde en hyggelig morgen og en dejlig aften efterfølgende med gode venner. Alt i alt en dejlig afslutning på en stille og rolig juleferie.

Nytårsaften 2013-2014

Billede
Blev mod sædvane afholdt hjemme på Himmernmoos 75. Her blev vi for første gang vidne til den lokale rummelpott tradition, hvor børn går rundt og får slik, og voksne går rundt og får alkohol. Aftenen gik godt, desværre var gæstelisten ikke fuldtallig, die Krumbügels måtte melde afbud på grund af syge børn.

Julemotionstur skive 28/12/2013

Billede
Her gik Peter, Solveig, Christian samt Verner 10 km, en dejlig smuk tur inden vi atter kørte mod sydligere himmelstrøg

Jul i Århus.

Billede
20113 holdt vi jul i Århus hos Peters forældre. Julen var dejligt afslappende, vi fik gået ture, snakket, spillet spil og i det hele taget hygget os gevaldigt. d. 26 gik turen så til Skive hvor vi dog startede med en julemotionsmarch på Mors, hvor vi mødte en stor del af Peters familie. en dejlig smuk vandring blev os alle til del inden vi kærte til Hvisbjerg hvor Kirsten og Karsten diskede op med en god frokost.

Nr. 1

Billede
og alligevel en trist dag for TSB bordtennis. Peter Gædeken stoppede efter vores 11 sejr af 11 mulige. Vi ligger med andre ord til en solid oprykning til 2. bezirksliga.

Julemandens værksted.

Billede
Kunne godt have haft adresse hos os, der er i hvert fald blevet lavet smukt julepynt i løbet af december måned

Tur til Husum

Billede
Med Kirsten og Karsten var vi i starten af December en tur i Husum, hvor vi først fik en rundvisning på Solveigs arbejdsplads, siden så på byen, hvor vi blandt andet besøgte det lille julemarked foran den store kirke.

Julemærkemarch.

Billede
Søndag gik Peter og Christian Julemærke march fra Julemærkehjemmet ved Kollund. Desværre var det kun muligt at gå 5 kilometer, idet 10 km ruten var lukket på grund af jagt! Vi havde nu heldigvis en god dag alligevel- Christian fik en medalje og har mod på flere marcher. .

Julemarked i Harrislee.

Billede
 Første weekend i advent er der traditionelt julemarked på markedspladsen i Harrislee. Der er tradition for at 5 klasse har en bod hvor de sælger ting for at tjene ind til deres lejrskole. Christian havde vagt i boden lørdag, og alle i familien undtagen far Peter havde været med til at lave små filt ugler til boden. Uglerne gik som varmt brød, og i alt kom der 2002 euro ind til lejrskolen, ikke ringe må man sige.

I skoven.

Billede
Inden Verner og Grethe sagde tak for denne gang gik vi en tur i skoven ved Klues. Her var det tydeligt for enhver hvor store skader stormen havde medført. Mange steder var det stadig svært at komme frem på grund af væltede træer.