Aggerholms blog

Er et spektakulært vandfald 1,5 times kørsel fra Reykjavik, vi ankom sent om aftenen, stadig høje af oplevelsen ved Geysir området. Gullfoss er et af de største europæiske vandfald, dog ikke det største, den ære tilfalder Dettifoss på nord-Island. Siden Peter var der for 30 år siden er der sket en del, der er blevet sat sikkerhedsafspærringer op, og lavet en bedre sti, alt sammen ok, men på den anden side, du kan ikke spærre alle farlige steder i Island af. (Ingeborg har doneret de 2 første billeder)

Lidt før solnedgang onsdag d. 27/7 ankom vi til Geysir området. Christian var den første der sået udbrud fra Strokkur, der rejste sig en dampfane da vi kørte mod parkeringspladsen. I en foto guide var det blevet anbefalet at man skulle komme sent eller meget tidligt, og det betalte sig, der var ikke mange andre mennesker i området da vi ankom, så det var let at få en god plads til at tage foto og video af den lille Geysir. eneste problem var at finde ud af hvornår den sprang, af og til måtte vi igennem fleresnyde udbrud, hvor det var sm om boblen blev dannet, men ak, det eneste der skete var at lidt vand skvulpede ud. efter en del udbrud kørte vi til Gullfoss, og på vej hjem passerede vi atter Geysir området, hvor solnedgangen nu leverede en perfekt baggrund. Ingeborg har taget de første 8 billeder!

Onsdag aften kørte vi mod de absolutte highlight i området, nemlig Geysir og Gullfoss. På vej nød vi det smukke landskab, kørte over sprækkeområdet ved Tingvellir, og så i det fjerne Hekla samt andre kendte vulkaner. I området ved Laugarvatnet spiste vi vores medbragte mad og havde en fantastisk udsigt samtidig. Vulkanen Hekla i det fjerne, den burde snart gå i udbrud, ifølge Baldvin er der 10 år forsinket i forhold til det der har været normalt de senere år. Inden vi ankom har der også været tegn på magma bevægelser i undergrunden, så hvem ved, måske sker det mens vi er her. Overalt i landskabet er der spor efter vulkansk aktivitet.

Mens Solveig og Ingeborg shoppede i Kringlan vandrede Peter og Christian op på toppen af det lokale bjerg. Med en højdeforskel på ca. 250 meter ikke den helt store ekspedition, men vejen derop startede ekstremt stejl, så lægmusklerne blev i den grad sat på prøve. oppe var der et stort plateau, hvor man havde svært ved at se nogen som helst tegn på menneskelig aktivitet. Her ser vi hen over den første af de små toppe på vores husbjerg, hen over vandet mod Snefjellsjøkul vulkanen,der ligger mellem 130 og 150 km væk i fulgeflugtslinje. Min fars ord om den klare luft er ikke helt ved siden af! ja, der er faktisk træer på Island, store er de ikke, men de er der, og man kan ikke kigge hen over dem!