2012 hurra hurra, die Sonne ist wieder da!

Sikken en start på 2012, det gode vejr var tilbage, og de andre folk der kunne have konkurreret med os om plads på pisterne sov åbenbart endnu længere end os. Med andre ord, der var lagt op til en perfekt skidag.
Da det jo havde sneet en del de foregående dage var der en del Tiefschnee der skulle udforskes, det gik i det store og hele godt, Ingeborg lærte gerne fra sig, så vi andre blev bedre og bedre under Ingeborgs kyndige vejledning.

Christian giver den gas på pisten, det var sidste tur på de gamle 120 cm twintips ski, næste år står han på 140 cm ski, det burde gøre det lettere for ham at køre offpiste.

Gruppebillede foran Eiger, smukt smukt smukt!

Ingeborg foran Eigerbjerget. Man forstår godt at det trods den relativt beskedne højde på 3970 meter går for at være et af de sværeste bjerge at bestige.

Ingeborg med fuld kontrol i den dybe sne, hun har lært noget de gange hun har været på skiskole i Allgäu. Heldigvis delte hun gerne ud afhendes kunnen

Schori i store vanskeligheder i den dybe sne, det var hverken det første eller det sidste styrt fra hans side denne dag!

Selvom man naturligvis tager på skiferie for at stå på ski, så gør det ikke noget hvis naturen omkring en er smukt. Schweiz er i den henseende et sikkert bud, høje bjerge, dybe dale, gletschere der lyser blåligt oppe på de høje tinder!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Kanonskud i Valletta

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

25 års bryllupsdag