Julehygge på flere måder
Første weekend i advent har stået i julens tegn.
1. december er for hovedparten af familien en festlig dag, masser af julemusik og julepyntning, kun for far Peter er glæden til at overse.
I år var der dog ent lyspunkt for ham, idet vi var inviteret til Bier & Bratwurst, med den titel ved man jo ligesom hvad man kan forvente, og arrangementet skuffede da heller ikke.
En aflukket carport, en Punchbowle, en grill samt nogle kasser øl, dertil kom kager og et bål til at holde varmen ved!
Meget meget hyggeligt, og absolut noget der kan forventes af finde sted på Himmernmoos engang i fremtiden.
Søndag har budt på en tur til det lokale julemarked i Harrislee, og på vinterens første snebyge. Julemarkedet i Harrislee er ikke så stort, og finder også kun sted den første weekend i December, men vi mødte en del kendte folk, fik snakket og købt lidt julegodter, så alt i alt en fin adventsweekend.
Kommentarer