Neuchatel, klettersteig

Vi kørte tidligt om morgenen til Neuchatel, hvor hr. Schori ventede med en gedign gang Brunch ved 10 tiden.
Herefter holdt vi rådslagning om dagens program, og valget faldt på Via ferrata du tichodrome i Jure, og en vandretur gennem en gammel gletcherslugt.
For at sige det mildt havde vi fra start problemer med at finde den rigtige parkeringsplads, så til slut endte det med at vi kørte til Restaurant Haut de la Cote hvorfra der ikke var langt til Klettersteigen.
Selve klettersteigen var smuk og noget lettere end den vi tidligere gik, men ikke mindre spektakulær, sikken en udsigt undervejs!
efter klettersteigen var det tid til en forfriskning på restauranten, inden vi ad en omvej kom til Tete du Ran, hvor vi for år tilbage havde srået på ski.
Her gik vi en lille tur op på toppen af det lille bjerg, hvorfra der også var en smuk udsigt.
Aftenen blev tilbragt i Christians lejlighed, hvor Italienske Natascha var indbudt, hun var leveringsdygtig i en god Ostefondue!
senere gik vi ned til Søen hvor der var et 25 minutter langt fyrværkeri i anledning af den schweiziske nationaldag.

udsigten fra Christians altan, her er det i sandhed svært at se sig mæt!
to gutter der er klar til at klatre, det er lille Christians store drøm der går i opfyldelse idet han kommer ud på en klettersteig med Christian Schori.
mesteren selv i aktion, lad os med det samme erkende at der var klasseforeskel, Schori nærmest sprang rundt om den svære passage§
en glad behjertet amatør tanker mod inden det går løs.
Solveig poserer på et egnet sted, undervejs var der steder hvor den storslåede udsigt kunne nydes.




Christian passerer det sværeste sted på ruten, her var forældrene ved at blive nervøse. Schori viser stort overskud og filmer undervejs.
Det værste er nu overstået, og Christian ser sig triumferende tilbage, nu er det så forældrenes tur til at kæmpe sig forbi!







Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Polisi

Billede
Dag 21  Peter vågnede, rystende af kulde. Solveig derimod sov længe de sødes søvn. Forklaringen erat Solveig sov i sin flisjakke, mens Peter tænkte at tæppet og en AGF trøje måtte være nok. Det var det desværre ikke, så det var ikke verdens bedste nats søvn der blev ham til del. Vi skulle først mede Jeremy kl. 9.30, så vil havde god til efter morgenmaden kl. 8 Tiden brugte vi på at slappe af, selvom vi jo kun oplever og ser nye steder hele tiden trætter det alligevel med alle de nye indtryk der skal forarbejdes. Vi gik til aftalt tid hen til Cinnamon guesthouse, hvor det viste sig at ingen var forundrede over at Jeremy ikke var der til aftalt tid. Det gjorde os nu ikke så meget, vi blev af ejeren Johannes anvist en plads i solen, og så satte vi os ellers til at vente, mens vi kiggede på livet foran guesthouset. Nogle gæster tjekkede ud, andre ankom, chauffører cirklede rundt og holdt øje med potentielle kunder. Vi blev tiltalt af et par yngre netop ankomne kvinder, og i løbet af kort t
Læs mere

Ankommet til paradis

Billede
Efter et aflyst fly og en ombookning hen over Zürich, ankommer vi til Mauritius klokken 9:30. Med det samme som dørene i flyet åbnes kan vi mærke den tropiske varme. Noget smadrede efter en lang tur, går vi hen mod bagagen, hvor vi på vejen skal igennem sundhedstjek og paskontrol og med et stempel mere i passet, finder vi vores bagage. Efter at vi endelig havde fået penge, finder jeg (Christian) ud af at vores hotel er blevet afbestilt og med en lidt presset stemning får vi booket et nyt sted. Endelig afsted, finder vi en taxa der tager os til Blue Beryl Hotel, der ligge helt nede ved stranden på Blue Bay. Det er her det går op for os at vi er ankommet til selveste paradiset. Det lyseblå vand, den afslappede ø-stemning og frisk frugt på hvert gadehjørne, giver os et humørboost og ligesom vi har checket ind, flår vi tøjet af og får badetøjet på og straks ligger vi ved stranden.   Resten af dagen gik med at bade og sole sig på den dejlige strand inden vi gik hen for at købe ind.  Gåtur
Læs mere

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

Billede
Vejrudsigten var lovende, så vi tog til Thale, hvor ungerne kunne komme i Hochseilgarten, mens Peter og Verner så ville begive sig ud på en anstrengende vandretur i Bodedalen. Denne går for at være Harzens svar på Grand Canyon, dog kun med 250 meter høje klippesider. Senere så vi selveste djævlens mur tæt ved Thale.
Læs mere