Germknödel trikket reddede dagen.

Fra morgenstunfden stod det klart at dagen ville blive anderledes. Mange af eleverne kunne nu mærke de foregående dages strabadser og havde med egne ord kein bock på skiløb. Vi startede ellers i smukt vejr med at køre til slæbeliften ved Wolkenstein, herefter ned af det stejle stykke til Frühmesser, hvorfra vi tog liften op. Vi fik taget fotos ved photopointet, og herfra gik det af piste nr. 11 mod autobahnen. set i bagklogskabens klare lys burde vi i stedet have taget piste nr. 12. nr. 11 byder på 2 stejle passager, og det var ikke alles kop te. Ned kom vi dog, men humøret var væk. vi tog herefter en halv tur på autobahnen, hvorefter vi kl 11.25 var på plads i Rettenstein bjerghytten, her fik Louisa og Julia lyst til en Germknø1del, Peter betalte, og vupti var der atter en god stemning. Eftermiddagen blev tilbragt på autobahnen, inden de eventyr lystne kørte ned til Neuhaushof af Hausabfahrten. her kørte 2 elever af sporet og ind på en mark, det blev det ret beskidte af!

vores skihold de sidste dage. taget ved photo pointet , himlen siger alt om vejret denne fredag.

Den ovennævnte Germknödel, i mine øjne noget af det mest uappetitlige syn der findes. det er muligt at den smager godt, men hvem tør dog smage?

Pisterne ne mod 4 stols liften, få på pisterne, og ingen kø ved liften, hvad vil man mere?

Grosser Rettenstein troner med sine 2366 meter over skiområdet. det burde være muligt at vandre derop, hvilket det ikke just ser ud til fra skiområdet.

Olli blærer sig på Hausabfahrten, den er sydvendt, og det mærkes om eftermiddagen.

Et blik fra terrassen på Neuhaushof, her er der en fremragende udsigt ud over dalen til bjergene på den anden side.