Booking balade part 2
Vores sidste fulde dag i Moskva startede med et forgæves forsøg på at tjekke ind til flyet. For Camilla var der ingen problemer, men af en eller anden grund kunne vi ikke tjekke ind, lidt irriterende til at begynde med, men det skulle blive værre.
Vi gik afsted mod Kurskaya stationen for at tage mod et kæmpe russisk marked i udkanten af Moskva. Markedet var et overflødighedshorn af turist skrammel, gammelt sovjetisk stads, og ting man simpelthen ikke troede der kunne være købere til. Gamle rustne nøgler og hestesko, hvem står dog lige og mangler netop det?
På markedet var der mulighed for kaffe, og internet. Det viste sig for en gangs skyld at være lettere at få net end kaffe. På trods af at der var 5 ansatte bag disken var det svært at blive betjent, for hvem af dem skulle dog tage teten og bestille noget?
Solveig ville gå, men besindede sig dog. Netadgangen gav os et chok. Ingeborg havde kontaktet air baltic, og de hævdede at vi ikke havde nogen billet, men det kunne de dog ændre på, vi skulle blot betale på ny.
Travelgenio, som vi havde formidlet billetten blærede sig med en hotline, åbent 24/7
Muligt, men når der ikke er nogen der svarer hjælper det jo ikke meget. Både Ingeborg og Peters mor Eva var på sagen, og efter nogle timer lykkedes det Eva at komme igennem, blot for at få at vide at alt var godt, og at det bare var flyet der var blevet rykket 5 minutter!
Eneste udvej var nye flybilletter, 6600kr skiftede hænder, men i det mindste kan vi nu forlade Rusland.
Efter indkøbet af billetterne havde Peter endelig held med at komme på Georgisk restaurant, lige rundt om hjørnet fra vores bopæl var der nu plads. Heldigvis levede maden op til forventningerne, og selv betjeningen var rask og opmærksom, det har vi ikke for alvor været forvænte med.
Om aftenen var vi på en helt fantastisk rundtur i den imponerende metro. Vores guide, Johan Estrella, en læge fra Colombia, vidste salt hvad der var værd at vide om stort set alt hvad man kan vide noget om. Der var ikke et eneste spørgsmål han måtte give fortabt på undervejs på vores næsten 3 timer lange rundtur til de mest imponerende stationer.
Kommentarer