Aggerholms blog

  Fredag før pinse kørte vi i fred og ro mod nord efter arbejde. Vi skulle nå færgen i Hov kl. 17 og i følge vores gps i bilen burde vi være fremme ved færgelejet i særdeles god tid. Sådan skulle det dog ikke komme til at gå, først var det et uheld før ved Kolding, siden meget trafik omkring Horsens der forsinkede os, så det var kun med nød og næppe vi var i Hov 2 minutter før tjek ind lukkede. Til vores store frygt viste det sig minsandten også at der var kø ved tjek ind til selve færgen. Vi kan her kun takke rederiet for at tage alle der var i køen i tide med. På færgen mødtes vi med en stor del af familien, og nød det gode vejr på den time overfarten varede. Færgen er stor og behagelig, og slet ikke lille og mørk som i Peters erindring fra de glade 80ere.  Turen er den 5 i rækken af ture med Grethe, Solveig efterhånden 90 årige mor. Vi har været 2 gange ved Ebeltoft, samt en gang ved Vedersø og Sæby. I år var det så Mårup ved Nordby på Samsø der destinationen. Vi nåede frem til det

  Lørdagen brugte vi til en tur mod rædslernes sted. Wroclaw ligger ikke just som nabo til Auschwitz, så vi skulle tidligt op for at kunne nå starten på vores rundvisning ved 11.30 tiden. Detviste sig nu heldigvis at vi ikke var pressede på tiden, for vejen mellem Wroclaw og Krakow er god, og vi kom derfor noget hurtigere frem end forventet. For ikke at være fremme i pinligt god tid måtte vi finde på et udflugts mål, og som ved en tidligere lejlighed hev Peter radiosenderen i Gleiwitz op af hatten. Senderen er kendt for 2 ting. Den positive er at det efter de os tilgængelige oplysninger skulle være verdens højeste trækonstruktion. Hele 111 meter rækker det op mod himlen. Den negative begivenhed der knytter sig til senderen er at det var her en berømt false flag operation fandt sted. Et skinangreb udført d.30/8 1939 skulle give Hitler en gyldig grund til at angribe Polen.  Efter besøget ved radiosenderen kørte vi videre til Auschwitz. Her kulminerede ondskaben under 2. verdenskrig, idet

Efter en super god nats søvn stod vi op til hjemmelavet Nescafe, kogte æg samt lidt brød vi desværre ikke kunne riste grundet mangel på en brødrister. Køkkenet i vores ferielejlighed er skrabet, men da vi er i Polen er det ikke Vodkaglas der er mangel på. Da vi ikke nyder så stærke varer så tidligt på dagen valgte vi at bruge glassene som æggebærer i stedet. Vi havde på forhånd valgt at bruge dagen i Wroclaw, og gik efter maden afsted mod Rynek pladsen med det smukke rådhus. Her fandt vi nogle af de gnomer byen er kendt, for, og vi fandt også gnomernes eget turistkontor så vi kunne finde flere af de spøjse små statur, hvoraf der er over 1000 i hele byen.  Wroclaw klarede sig uden ret mange luftangreb under 2. verdenskrig, det første ramte så sent som august 1944, hvor mange andre byer i Nazi tyskland var blevet lagt i støv og aske af de allierede. Grunden var simpelt, byen ligger så langt mod øst at de vestallieredes bombefly ikke kunne nå den. Afslutningen ramte derimod byen hårdt, fo

 Efter en tidlig start på dagen hjemme i Harrislee ankom vi til Billund lufthavn ved 6 tiden om morgenen. Hurtigt blev vores rejsegruppe fuldtallig, og vi kom glat igennem secutity. Ryanair fløj også til tiden, så kort efter kl. 9 sete vi fødderne på jorden i Wroclaw. Her fik vi hurtigt vores lejede bil, en relativt ny Oplel Astra, der viste sig at være et behageligt køretøj. Vi havde besluttet at torsdagen skulle være vores lørdag rundt i området, og første stop blev et af de større polske vingodser lidt øst for Wroclaw. Da vi ankom var vi ikke helt sikre på om der var åbent, Peter forsøgte sig med det polske Sklep der betyder shop, og fik svar på ganske godt engelsk. I shoppen fik vi købt 4 flasker polsk vin, da vi jo ikke kan have noget med hjem betyder det at vi må gøre en koncentreret indsats for at få dem drukket de kommende dage hernede. Vi fik også en rundvisning på vingården. Først var det ikke muligt, men de hev lige den vin ansvarlige op af hatten. Den yngre mand talte super

Vi hopper ind i vores lille kapsel, som overraskende nok er lang nok til mig. Rummet er udstyret med et lille fjernsyn, aircon og et par stikkontakter, samt lidt lys. Vi boede på anden sal, altså kapsel nummer to, som var placeret ovenpå en anden. Vi havde været så heldigt at få en gratis upgrade af værten, fordi han var så imponeret med min højde at han ville få det helt dårligt med at proppe mig ind i en Economy-kapsel.  Singapore, var ligesom Kuala Lumpur en kæmpe by, som vi nød at gå rundt i. Vi benyttede os af og til af metroen og ellers foregik det mest på gåben.  Eftersom vi boede i Chinatown, var det det første sted vi udforskede. Det var et sjovt sted. En masse kinesere, der havde slået deres boder op på gaderne og solgte alverdens ting. Efter Chinatown gik vi op til det meget kendte Raffles Hotel, som jeg missede sidste gang vi var i Singapore. Derefter fandt vi et lille hawker centre, hvor vi for første gang fik noget ordentlig mad i Singapore. Med fyldte maver gik vi videre