Kæmpe kirker og en sur fodboldgud

 Efter en tidlig start på dagen hjemme i Harrislee ankom vi til Billund lufthavn ved 6 tiden om morgenen. Hurtigt blev vores rejsegruppe fuldtallig, og vi kom glat igennem secutity. Ryanair fløj også til tiden, så kort efter kl. 9 sete vi fødderne på jorden i Wroclaw. Her fik vi hurtigt vores lejede bil, en relativt ny Oplel Astra, der viste sig at være et behageligt køretøj. Vi havde besluttet at torsdagen skulle være vores lørdag rundt i området, og første stop blev et af de større polske vingodser lidt øst for Wroclaw. Da vi ankom var vi ikke helt sikre på om der var åbent, Peter forsøgte sig med det polske Sklep der betyder shop, og fik svar på ganske godt engelsk. I shoppen fik vi købt 4 flasker polsk vin, da vi jo ikke kan have noget med hjem betyder det at vi må gøre en koncentreret indsats for at få dem drukket de kommende dage hernede. Vi fik også en rundvisning på vingården. Først var det ikke muligt, men de hev lige den vin ansvarlige op af hatten. Den yngre mand talte super godt engelsk, og vi fik et godt indblik i vinproduktion generelt, og i vinens nyere historie i Polen i særdeleshed. Da vi havde brugt lang tid med rundvisningen kørte vi direkte til byen Jawor, der er hjemsted for en af de 2 tilbageværende fredskirker. kirkerne blev bygget efter 30 årskrigen, hvor protestanterne af de katolske habsburgere fik lov til at bygge 3 kirker i området. Visse betingelser skulle dog overholdes, og nogle af disse var.

Byggetid maks et år

kun forgængelige materialer, såsom træ, strå og sand.

bygges udenfor bymurene

i maksimalt et kanonskuds afstand fra bymuren.

Af de oprindelige 3 kirker er der nu kun 2 tilbage, den 3. brændte som katolikkerne havde håbet ned ca. 100 år efter færdiggørelsen. Kirken i Jawor var vildt flot, kæmpe stor med plads til omkring 6000 mennesker. Det er dejligt at et så sårbart bygningsværk har overlevet op til vor tid. Oprindelig boede der tysksprogede i området, og alle indskrifter i kirken var på tysk. Efter området blev polskefter anden verdenskrig er der kommet længere mellem protestanterne, men alligevel er kirken velbevaret. Udefra er det svært at forestille sig den flotte udsmykning indvendigt, men det lod til at alle sejl havde været sat til for at vise det protestantiske samfunds rigdom. Jawor er en mindre by i Schlesien, og havde som andre byer i området en Rynek med et rådhus i midten. Vi spiste en god frokost der, hvilket blev første møde med den polske mad der er rig på retter hvori kål indgår.

Efter Jawor kørte vi mod Swidnica, hvor den anden, endnu større fredskirke ligger. Undervejs kom vi forbi Gross Rosen, en konzentrationslejr tyskerne byggede i den tidlige del af 2. verdenskrig. Lejren var ikke en udryddelseslejr, alligevel døde omkring 1/3 af fangerne grundet kombinationen af hårdt arbejde og dårlig mad garneret med overbefolkning og utilstrækkelig påklædning. 

Fra koncentrationslejren kørte vi vi til fredskirken i Swidnica. Her viste det sig at kirken var endnu mere imponerende end den i Jawor. Med plads til ikke færre end 7500 troende var den endda også større. Indvendigt var det tydeligt at menigheden havde været rigere, for dekorationerne var klart overdådigere end dem i Jawor. Vi fik også slået et slag forbi byens rynek, hvor der heldigvis blev solgt is. 

På turen tilbage mod Wroclow startede den danske pokal finale, og ak og ve. AGF, der var i finalen for kun 2.gang i 28 år magtede ikke opgaven, men tabte 1-0 mod Silkeborg. For at sige det pænt en gigantisk skuffelse for Peter