Sidste nyt fra Haven
Afskedens time nærmer sig for denne gang. Det har været vores første påskeferie på Ærø, de 2 foregående har vi brugt i Indien og i Egypten, og selvom det har været helt anderledes at tilbringe påsken på Ærø har det også haft sin charme. Vi har fået cyklet meget de sidste dage, samt fået golfsæsonen i gang. For Peter blev 18 hullers runden en succes, endda efter en fæl start, for Solveig blev den en skuffelse, endda efter en super god start. Nu er der længe til næste runde på den smukke bane, for Ellen skal i dok, og næste gang den sejler fra Fynshav er 17. maj. I haven er der sket meget. Rygterne vil vide at hele 3 huse har skiftet ejere, og vi er især spændte på hvad der dog kommer til at ske med Haven 16. Det blev udbudt til 300.000 kr, og vi tænkte vores, for det har stået tomt længe, og er i en generelt sølle forfatning. Nu er det så registreret som solgt for en sum der ca. passer med 10.000 dollars. Det skulle være til en dansker fra Skanderborg der nu vender hjem...