Serbian Surprise
I dag er det så blevet tid til besøget hos Europas bølle, Serbien. Det besøg vi havde knyttet de færreste forventninger til. Ved grænsen blev vi mødt at den typiske østeuropæiske grænsevagt, engelsk pr. bydeform, og ingen ansats til smil overhovedet. Da vi så kom ind i landet var der overraskende nok minaretter i de fleste små byer det første stykke af turen, det brød med forventningen om serbisk ortodokse ultranationalister på hvert et gadehjørne.
Efter 10 kilometers kørsel kom en afdeling af den serbiske armé kørende imod os, billedet af et gennemmilitariseret land var måske ikke helt forkert alligevel?
Vi havde sat GPSén til at stoppe ved Skull Tower; et skummelt monument fra 1809, hvor tyrkerne slagtede 4000 serbere og derefter huggede hovederne af deres ofre og murede 1000 af dem ind i en betonklods, så alle og enhver kunne se, at tyrkerne skulle man ikke gå imod. I dag er der bygget et overdækket hus, så monumentet ikke er så udsat for vind og vejr, desværre er der ikke mange kranier tilbage, da mange har hugget dem, hvis de havde et familiemedlem, der havde deltaget i kampene.
Efter den oplevelse var det blevet frokosttid, vi havde fået vekslet 50 euro, for at kunne betale billetterne til Skull Tower, så der var serbiske dinarer i pungen og vi købte frokost i en lille grillbod - ialt 35dkr, mon ikke de 50 euro varer resten af tiden i Serbien?
Vivaldi Guesthouse var næste stop, det ligger centralt i Niš, så efter at have indlogeret os, kunne vi gå ned i byen.
Lad det være sagt med det samme, Nis er ikke en smuk by. Byen virker slidt, der er pæne bygninger hist og her, samt en flot osmannisk festning ved floden, men et helstøbt bybillede mangler. Vi fik tjekket borgen, samt fundet den gamle tyske koncentrationslejr der nu er museum, desværre havde den lukket 5 minutter før vi ankom, sådan er det at komme en søndag. Herefter gik vi tilbage mod byen, nød det dejlige vejr på en cafe, inden Christian shoppede lidt tøj i byens førende butikscenter. Aftensmaden blev en god oplevelse, vi gav den hele armen, Vin, god mad, forret. Regningen? tja, hele 41,70 € kunne vi presse den op på!
Efter 10 kilometers kørsel kom en afdeling af den serbiske armé kørende imod os, billedet af et gennemmilitariseret land var måske ikke helt forkert alligevel?
Vi havde sat GPSén til at stoppe ved Skull Tower; et skummelt monument fra 1809, hvor tyrkerne slagtede 4000 serbere og derefter huggede hovederne af deres ofre og murede 1000 af dem ind i en betonklods, så alle og enhver kunne se, at tyrkerne skulle man ikke gå imod. I dag er der bygget et overdækket hus, så monumentet ikke er så udsat for vind og vejr, desværre er der ikke mange kranier tilbage, da mange har hugget dem, hvis de havde et familiemedlem, der havde deltaget i kampene.
Efter den oplevelse var det blevet frokosttid, vi havde fået vekslet 50 euro, for at kunne betale billetterne til Skull Tower, så der var serbiske dinarer i pungen og vi købte frokost i en lille grillbod - ialt 35dkr, mon ikke de 50 euro varer resten af tiden i Serbien?
Vivaldi Guesthouse var næste stop, det ligger centralt i Niš, så efter at have indlogeret os, kunne vi gå ned i byen.
Lad det være sagt med det samme, Nis er ikke en smuk by. Byen virker slidt, der er pæne bygninger hist og her, samt en flot osmannisk festning ved floden, men et helstøbt bybillede mangler. Vi fik tjekket borgen, samt fundet den gamle tyske koncentrationslejr der nu er museum, desværre havde den lukket 5 minutter før vi ankom, sådan er det at komme en søndag. Herefter gik vi tilbage mod byen, nød det dejlige vejr på en cafe, inden Christian shoppede lidt tøj i byens førende butikscenter. Aftensmaden blev en god oplevelse, vi gav den hele armen, Vin, god mad, forret. Regningen? tja, hele 41,70 € kunne vi presse den op på!
Kommentarer