Opslag

10 dage endnu

Vil der være sne i Schweitz, og i så fald hvor meget? I øjeblikket ser det om ikke andet spændende ud, der skuller være nedbør på vej, og man kan så kun håbe at det falder som sne. Det ville være fedt hvis vi kunne stå på ski i Jura bjergene et par dage, for derefter at køre mod Zermatt, hvor der med garanti er sne. Atter en ikke vinter, nu kan den nye "lille istid" som nogle russiske forskere antyder er på vej kun komme for langsomt

Hjemme igen

Billede
Turen er slut, arbejdet atter påbegyndt. Vi havde både en behagelig færgetur hjem, og en god sidste dag på ski. Christian fik kørt på både røde og sorte bakker, så han var stolt som en pave- og det var forældrene også. Solveig og Ingeborg fik kørt lidt i funparken, det blev ikke til de helt vilde hop, men det kommer! Alt i alt en rigtig god tur, med godt selvskab, godt vejr, til dels i hvert fald, og meget godt skiløb. Nu kan vi på ski fronten se frem til 2 ture til alperne.

sne vind og hop!

Billede
Så er der atter nyt fra Hafjell. I dag har Solveig haft fødselsdag, og den er blevet fejret med en skilærer sammen med Morten og Ingeborg. De har haft en god dag især Morten der nu ved at Peter gør stort set alt forkert på ski!!! Tankevækkende. Vi kører med alt for meget bagvægt, med for samlede ben, og generelt for vissent- Lille Mads er styrtet, og det så slemt ud, men han er klar nu. Der er mange der har været ude på sjov idag, Hafjell Parken har været flittigt besøgt, mange har forsøgt sig på hoppene. Vi har nu kun en skidag tilbage, og den skal udnyttes Lille Christian på 4 år tager nu selv med tallerkenliften Lasse har nu så meget styr på sine hop at der bliver eksperimenteret med små tricks i luften

Endnu mere sne!!!!!!!!!

Billede
Snevejret fortsatte idag, sigtbarheden er ikke god, men landskabet og skiløbet præsenterer sig fra deres bedste sider. Vi har alle været afsted, Ingeborg prøvede snowboard, men fandt ud af at det er svært at tage en lift. Karsten ville tage en tallerken lift, men havde glemt at få ski med!!!!!!!!!! Otto Peter og lasse lavede fede hop i parken, og Torben og Rosa grisede køkkenet til under madlavningen. Kirsten har haft en fed dag, hun er kørt fra Karsten, og ned af en SORT bakke Otto-Peter i parken, lidt af et hop! stor respekt. Fætter Lasse vil også være med,et udemærket hop, og det skulle blive endnu bedre!

Dagens billeder.

Billede
Her på Karstens 40 års fødselsdag fik vi pizza, til børnenes store tilfredshed. Det har sneet stort set hele dagen, og det skal det også gøre de kommende dage, hvilket betyder god sne, men relativ dårlig sigtbarhed.

Gennembrud

Så er den hjemme. Christian har lært at stå på ski, forældrene flyder over af stolthed og glæde. Han kan nu køre på blå og grønne pister, og endda med udemærket fart. Vi har også været til natskiløb, godt oplyst, men ikke nypræpereret.

2008 er igang

Billede
Mere sne, selvom der ikke faldt meget, desværre gråvejr, men en god dag for hopskiløberne Otto-Peter og Lasse. Peter prøvede også at hoppe, med blandet succes. Ingeborg har debutteret på Snowboard, de små har haft en super dag, Christian kunne endda tage tallerkenliften selv. Niels Christian har kørt på snescooter, så det har været en vellykket dag.

Nytårsaftensdag

Billede
Så rinder 2007 ud- Her i Hafjell var dagen super, fede hop i bakken, og fantastisk vejr.

Super dag i fjellet

Billede
Så kom der super vejr og super skiføre, perfket præpererede bakker, solskin og vindstille, så bliver det bare ikke bedre. Vi har alle haft en super dag heroppe, Christian har kørt på en blå loype uden klemmer, og uden at vælte!!!!! Hvad bedre er, i morgen skulle det om muligt blive endnu bedre.

Så er der sne!!!!!!!

Billede
Heftigt snefald i nat, ca 20 cm i løbet af natten og dagen. Desværre har der været tåget og generelt dårlig sigtbarhed, alle mand undtagen Christian har været på ski idag, dårlig mave har atter slået ham ud! I morgen loves der kaiserwetter!!!!!!!!!!!!! sol og frost - SUPER

Natskiløb i Kvitfjell

Billede
Mads, Morten og Peter tog til natskiløb i Kvitfjell, vi nåede 7 ture på den sorte nationalløype, mads testede sin hjelm i et super styrt. Vi fik også sidste tur på bakken, lyset nåede at slukke, så det sidste stykke blev tilbagelagt i totalt mørke.

Første skidag

En blandet dag, vi har som gruppe haft lidt problemer med at finde tilbage til hytten, og vi mangler en mand. Ellers er det gået fint, ingen er kommet til skade, og vi er klar til i morgen. Mikkels ski har haft problemer med at sidde fast på støvlerne, Morten og Tine og Mads kom på stroppe tur, gik op ad en lift trasse, og fandt ud af at skistøvler og dyb sne er en meget krafte forbrugende disciplin.

Vel Ankommet

Så er vi på plads i hytten, efter lidt af en tur op ad bjerget, Morten havde bilen, Peter formatet, men Torben og Karsten måtte gribe til snekæderne for at komme op ad fjellet.

God jul

Billede
Så har vi ædt os igennem julemaden, pakket gaver op, og fået ryddet op efter gaveorgiet. Vi havde en god aften, fik snakket sammen, kort sagt hygget os. Her dagen efter fik vi fejret Christian seniors 66 års fødselsdag, endnu flere gaver blev pakket ud. Til sidst sluttede vi af med en tur til skovlegepladsen i Frøslev plantage. Nu står den på pakning til skituren.

Jul - endelig

Billede
Så er juledagen endelig kommet, her i Kruså har startede dagen koldt, Møllesøen viste tegn på begyndende tilisning. Vi skal fejre jul hernede sammen med Peters familie, i alt bliver vi 7 personer.

Vinter i Danmark?

Billede
Efter en god start i november er det ikke meget vi har set til Kong vinter herhjemme. Lørdag d. 22/12 var dog et frostdøgn i Kruså

julen står for døren

Så er vi ved at være klar til julen. Juletræet er pyntet, vi er begyndt på maden, børnene er i julehumør, så det er som det skal være. I hafjell ser det godt ud, anlægget har 33 ud af 40 km pister åbne, og vejrudsigten ser ok ud. Færgeturen kan give lidt problemer, ikke alle medlemmer af familien er lige søstærke. Ny rekord på www.ebay.de Skiene til Christian de kommende år er netop blevet landet, et på Völkl twin tips 118 cm til den chokerende sum af 26,5 euro. Når bindingerne er blevet monteret og de er sendt til Danmark kommer de op på 450 kr, ikke meget for et par NYE ski!

Getting there

Billede
Uha uha, problemer med bindinger har medført nervøse miner, først skibonitterne, der var problemer med nogle skistøvler, der ikke kunne være på skiene, fordi bindingerne var forkert sat på. Lang kamp, der heldigvis blev kronet med held, således at Karsten Musgaard kan komme ud at køre på sine nye ski. I dag var det ikke meget bedre, her var det Ingeborgs Elan ski der drillede, igen en hård kamp inden en stedse mere desperat fader havde klaret ærterne. Vejrudsigten er ok, der skulle komme sne, Kvitfjell har annonceret åbningen af Olympiabakken i sin fulde længde fra d. 25/12, så det tyder godt. Billedet er fra saunaen, hvor skiudstyret "holdes varmt"

15 dage endnu.

Så nærmer vi os for alvor, nye ski og skihjelme på vej fra Tyskland, kamera indkøbt til at tage billeder af de frygtløse skiløbere. Frosten har bidt sig fast, forholdene er optimale, så vi glæder os som vilde

Fuld faldhøjde åbnet

I denne weekend har de åbnet nedkørslen til bundstationen, noget vi ikke oplevede sidste jul, da vi kun havde 7 km pister at fornøje os med. Pisten forbi hytten er også blevet åbnet, så vi får kun 10 meter fra hoveddøren ud i sneens glæder. Forhåbentligt holder det kolde vejr, foreløbigt ser vejrudsigterne gode ud, der bliver lovet kulde de kommende dage, så vi kan håbe på at hele anlægget vil være åbnet når vi kommer.