Aggerholms blog

i sidste uge af sommerferien var vi i blokhus, hvor Peters forældre har et dejligt sommerhus. Vi besøgte Mårup kirke, måske for sidste gang! måske er den væk næste gang vi kommer til Nordjylland, der tales endda om at rive den ned. Et andet fast besøgspunkt gennem årene har været Rubjerg knude, med fyret og den enorme klit skabt af sandflugt. Vi fik badet, slået bolde på Blokhus golfbanes drivingrange, læst bøger osv. så er ferien forbi, og vi kan glæde os til et nyt arbejdsår!

Som en fast tradition når Chrille er hjemme fra Schweiz, tog Claude Chrille og Peter ud for at spille golf, i år havde vi sørget for ekstra spillere,Jesper Degn tog udfordringen op, ligeledes Morten Riis, skibums der nu også er blevet golfspiller i Benniksgaard. Atter en gang var det i Toftlund slagene skulle slåes, og i år var det mange gode, alle spillere lavede en par, men især for Morten holdt det hårdt, først på sidste hul lykkedes det, og det endda efter en tur i bunkeren, med andre ord et "sandsave". Jesper var også en tur i bunkeren, og kom fint ud, hvad man naturligvis ikke kan se på billederne er at det allerede er 2. bunkerslag :-) undskyld Jever! Claude driver lystigt derudaf En koncentreret Chrille chipper Jesper giver den hele armen i bunkeren Og ja, dennegang kom den ud! Sidste chance for en par, Morten på vej mod et sandsave

Så nærmer tiden på Langackerstrasse sig sin afslutning. Vi har taget afsked med Morten, Tine og Mads, vi har været i Aqua Nova, et særdeles godt badeland, det kostede den nette sum af 8.50 euro for os alle! I dag har Solveig gjort rent, mens vi andre har bestegfer Grössenberg, 605 meter. Vi startede dennegang ved huset i ca. 285 meter, så det er godt klaret af ungerne! Som afslutning var vi ved Neusiedler See, så på storke og hyggede os vældigt. Aftensmaden indtog vi i Sopron spiste som grever og baroner for under 350 kr 4 mand, ikke dårligt.

Igår var vi lidt sløve i optrækket, men henad eftermiddagen lykkedes det for os at komme afsted mod Losenheim, en lille borgruin. Vel ankommet klatrede vi op mod borgen, kun for at konstatere at den var lukket for offentligheden på grund af vedligeholdelse, lidt bittert, især når vi havde fravalgt to nærmere beliggende borge af samme grund. Heldigvis var det tæt på et vandfald, som Solveig, Tine samt børnene gik op for at se, imens gik Peter & Morten målbevidste mod Edelweiss hytten 375 lodrette meter oppe af bjerget. Turen stod beskrevet til 1 1/4 time, stolte nåede vi frem efter 50 minutter! Desværre blev vi fanget i en monster tordenbyge, der også bevirkede at stoleliften, der skulle have været vores transport ned, stoppede med at køre. Inde i Edelweiss hytten var der fest, hytteværtinden fyldte 40 og alle 4 deltagere i festen drak fugtbovle, efter at have bestilt en øl, blev vi også budt, eller rettere præsenteret for, et glas frugtbovle, efter første slurk stod det klart at vi...

Tine og Solveig er taget til Wien for at se på gamle bygninger, imens tager vi til Cityrace i Wiener Neustadt, og slutter af med en fodboldkamp samme steds. Racet var godt, der var oldtimer race, og her var det især en gammel ford escort, der vandt vore hjerter med kompromisløs kørsel. Efterfølgende startede dagens hovedevent, et 5 timers gokart holdrace, her blev der kørt igennem, med fede oplevelser for de talrige tilskuere til følge. Sidst på eftyermiddagen tog vi på stadion, hvor Magne Wiener Neustadt skulle debuttere i den næst bedste række, organisationen i klubben er ikke helt på plads, i den ene ende af stadion gav de efter kampstart gratis adgang, i den anden skulle man betale, der var kun 2 personer i drikke boden på den ene langside, og de arbejdede virkelig for deres penge. Selve holdet var heller ikke for godt, et solidt 0-3 nederlag blev resultatet.

I dag har vi været på golf udflugt til Semmering, flot beliggende i alperne, banen var ikke det store, men Peter havde en god dag, Ingeborg spillede ikke godt, men kæmpede sig ind i kampen tilsidst, Morten gik kold på hul 2 forsøgte sig på drivbingfrange og endte i baren, hvor der blev udskænket Puntigamer. Om eftermiddagen sluttede Tine og Solveig og de 2 små sig til os, og vi tog en tur med gondolen op på Hirschkogel, og driblede ned på monsterrollere.

Lige bag huset ligger Fischauer Berge, hvis højeste punkt, Grössenberg, når op i 605 meter. Christian og Peter har været på herretur derop efter frokost, og blev belønnet med en superb udsigt. Vi har indskrevet vores navne i Gipfel buch, der hænger på gipfel kreuz, så hvis i ikke tror os kan i bare tage op og se efter !!!! Vejret kan ikke rigtigt bestemme sig idag, ligner med andre ord dansk sommervejr.

Nu er vi igang igen efter at have fået stjålet kameraerne. Forsikringsselskabet arbejder efter bogen ingen anskrig = ingen dækning I det mindste var vores forsikringsmæler ærlig, og det sparede os for en tur til Bratislava for at melde tyveriet. Set her fra Langackerstrasse 4 er det lidt uforståeligt at man skal gøre anskrig for at få dækket tabet, det vigtigste må vel være OM MAN HAR FÅET NOGET STJÅLET? Nå man skal ikke græde over spildt mælk, og de fik da i det mindste ikke opladerne:-) Vi har cyklet til den store guldmedalje, Først Peter, på en bjergetappe for at få frustrationen væk, senere på dagen hele familien på en lidt mindre anstrengende tur. Her til aften kørte vi til Puchberg am Schneeberg, malerisk lille "städtchen"

Til det sidste, tillykke til Kirsten, Solveigs søster, med de 41 år Kameraene, dem næsten alle, er forsvundet, stjålet ud af bilen i Bratislava, frækt som bare helvede.

Hvis vi ikke vidste det før, så ved vi det i hvert fald nu! Wien er fantastisk smuk, fyldt med store og smukt vedligeholdte bygninger. Det lyder utroligt, og man skal nok se det ved selvsyn for at tro på, at der er smukke huse fra baroktiden, overdådigt udsmykkede både ude og inde. Der er teatre, operaen, parlamentet og... Vi er i hvert fald enige om, at den by bliver man ikke lige færdige med, og at vi alle gerne kommer tilbage. selv børnene synes den var flot, og selvom storbyer ikke altid appelerer til børn, så var det en smal sag at have dem med. Vi tog toget ind til Wien og kørte både med U-bahn og sporvogn. Selvfølgelig fik vi det obligatoriske stykke Sacher Torte på Hotel Sacher! Eva var i sit es og glemte for en stund alt om for højt kolesteroltal... Heldigvis bor vi en sådan afstand fra Wien, at vi nok skal kommer derind igen på denne tur.

Så er Ungarn så småt besigtiget. Vi lagde ud med byen Sopron. Vi havde lidt startvanskeligheder, da Ungarn ikke har Euro, så Peter måtte opsøge en bank, hvor han hævede 25.00 Flt., så vi kunne betale for parkeringen mm. Efter en byrundtur og en tur i rodelbahn, spiste vi ægte, ungarsk gullasch! Uhm...............

Vi har haft det varmt, heldigvis antyder navnet, Bad Fischau, at byen må gemme på en bademulighed, og ganske rigtigt, der er et friluftsbad her. Bygget for længe siden af Habsburgerne, flot og gammelt. vi fik en dag til at gå med at bade og hygge os.