Opslag

1. Division i Blokhus?

Billede
Lidt af en tilsnigelse, derfor også spørgsmålstegnet. Stadion ligger i Pandrup, 9 km fra Blokhus, men hvem kender Pandrup? Og endnu værre, hvem kender Jetsmark? Derfor hedder klubben Blokhus. Dagens kamp stod mod hvepsene fra Brønshøj, en gammel traditionsklub, der måske er på vej mod bedre tider, i hvert fald er de efter dagens kamp rykket op som Danmarks 16 bedste klub, 2 pladser højere om 7. Spillerunder, og den står på Superliga fodbold i tingbjerg idrætspark efter sommerferien. I Blokhus derimod står den på 2. Division efter sommerferien, holdet har tabt de 5 kampe de har spillet i foråret, og efterårets pointhøst var heller ikke overbevisende, så det bliver næsten umuligt at undgå nedrykningen. Brønshøj havde 5 medrejsende fans med, ikke ringe, afstanden taget i betragtning. Efter kampen var gutterne på stranden, hyggeligt som altid : center;">

Bunker museet Hirtshals, og fodbold i Hamborg

Billede
Overskriften lyder som lidt af en umulighed, og der er da heller ikke tale om personsammenfald til de 2 begivenheder. Peter og ungerne samt Ingeborgs veninde Julie er taget til Blokhus, mens Solveig følger Bundesliga sæsonen til dørs i Hamborg! I det nordjyske tog pigerne ned i byen, mens gutterne kørte til Hirtshals, hvor et tysk batteri fra 2. Verdenskrig er blevet gravet fri, løbegravene er blevet reetableret, og de fleste bunkers er blevet åbnet for offentligheden. I Hamborg lykkedes missionen, Hamborg spillede dog kun uafgjort 0-0 mod Mainz, men dag Køln samtidigt tabte til Freiburg betyder det at HSV er sikret endnu en sæson i Bundesligaen.

Demo dag

Billede
Så er det tid til aktionsdagen mod nedskæringerne. Spændende at se hor mange vi bliver i morgen. Uafhængige kilder, tysk politi, anslog antallet til 10.00 demonstranter, der gik i en næsten 6 kilometer lang kæde ned gennem Flensborg, loidt af en succes for det Danske mindretal!

Nur der HSV

I dag har vi været til nedrykningsdrama i Hamborg, det lokale hold har en sjældent ringe sæson, og dagens kamp mod den traditionelle lillebror fra Hannover skulle meget gerne vindes for at Bundesliga dinoen ikke skulle komme i akut nedrykningsfare med kun 3 spillerunder igen. Heldigvis var det en af den slags dramaer der ender godt, Hamborg vandt fuldt fortjent med 1-0, til stor glæde for hovedparten af de 57000 fremmødte tilskuere!

Jagten på påskeæggene

Billede
Glædelig påske! I dag skulle der endelig ledes efter æg i haven, som både den tyske og sønderjyske tradition foreskriver. Efter friskbagte rundstykker gik Christian og Ingeborg igang, og så må I jo selv afgøre, om det er påskeharen, der har gemt dem... den var i hvert fald også med. Senere blev det til en hyggelig gåtur i lokalområdet og i eftermiddag var vi forbi hos Solveigs chef, som har købt hus i Rønshoved, her nød vi efter rundturen i hus og have kaffen i haven. Nu er mørbradgryden sat over og rødvinen trukket op, så helt igennem en dejlig feriedag.

Flensburg 08

Billede
Det eneste jeg (Peter) savner hernede Ved Grænsen er et ordentligt fodboldhold. Jeg ved godt at der kun er 50 km til Haderslev hvor Sønderjyske spiller, men det siger mig ikke meget. I Tyskland er der Holstein Kiel, men 4 liga er lige lavt nok at køre efter. Hamburger SV eller sankt Pauli ligger langt væk, og er dyre at se. Tæt på er der et par 5 liga hold, Weiche og Flensburg 08, og af dem har jeg mest sympati for 08. I dag spillede 08 mod Breitenfelde, og det var en dramatisk kamp, 1-1 stod der efter 5 minutter, 2 dumme straffespark blev begge forvandlet til mål. Pausestillingen var meget ufortjent 1-2 på et Flensburg 08 selvmål, i den anden ende af banen havde de brændt et hav af gode chancer. Udligningen fald 20 minutter før tid, og sejren blev slået fast hele 3 sekunder før sidste fløjt, i øvrigt et fremragende sejrsmål. Mange tilskuere var der ikke, under 100 vil jeg gætte på.

Solen skinner igen.

Vi fik ikke stået på ski i dag, vejret var ringe for at sige det på Jydsk, der var ikke meget der talte for at kæmpe sig igennem 3 timer på ski, især ikke når vi har haft så gode dage forud. Vi er nu på vej hjem, og er nået til Hamborg, stort set uden at sidde i kø. Her skinner solen, og vi er hjemme til aftensmad efter en fremragende tur.

Begyndelsen på enden.

Billede
Sigtbarheden var ikke god, så skidagen havde svært ved at nå de foregående dages højder. I løbet af dagen blev det dog tåleligere forhold, men vi var også forvente, og derfor blev det et lidt træls dag. Eneste positive var at vi fik kørt en piste vi ellers ikke ville have kørt, samt fik prøvet en lift som vi ikke havde benyttet før. Eftermiddagen blev tilbragt på balkonen, hvor der var tilløb til solskin.

Hurra hurra hurra, die Sonne ist immer noch da.

Billede
Atter en dag med smukt vejr, vi nåede en noget tidligere bus, og slap med kun 5 minutters kø for at komme op på Gletscheren. Billigt sluppet i sammenligning med dagen forinden. Skidagen var god , Wilde grubn blev kørt 2 gange, ved 12 tiden var den en sand nydelse, snekvaliteten var god, og der var stort set ikke andre på pisten

Sol og røde næser.

Billede
Fremragende skidag havde vi, det var varmt, og solen havde en enorm kraft, så selvom der var solcreme på næserne var det alligevel ikke helt nok. Dalen er smuk i solskinnet, og det er udsigten fra 3210 meters højde også. Eneste minus var snekvaliteten på Wildegruben om eftermiddagen, store sulzschnee pukler på det nederste stykke er ikke lige min kop te

Sol, vind og weizenbier

Billede
I løbet af natten var der faldet et tyndt lag sne i dalen, og et lidt tykkere oppe på Gletscheren, noget der lovede god for dagens skiløb. Vi kom lidt for sent afsted, nok meget naturligt efter fejringen af Franks fødselsdag aftenen forinden. Vel ankommet på Gletscheren kunne vi konstatere at der var en hel del vind at slås med, temperaturen var også faldet en del, så det var som en dag i Januar. Det betød dog at snekvaliteten var fremragende, hvilket Owe og jeg udnyttede til lidt offpiste kørsel. Om morgenen havde Kjeld slået en voldsom rekord i speedskiing, han kom op på 108,8 km / timen, VILDT!!!!!

De første bjerge

Billede
Er nu i sigte, vi er lige drejet af mod Kufstein, og satser på at være på ski om mindre end 3 timer. Ikke ringe. Vores skrige kommer vi til at tilbringe på gletscheren, der er sneen bedst på denne årstid, og den byder trods alt på over 100 kilometer velpræparerede pister. Vejret skulle blive godt, i hvert fald de første 3 dage, men mon ikke vi er heldige med de sidse 3 også ?

Påskeferie

Peter er nu på vej mod Stubaital, her venter der 5-6 dages skiløb på gletscheren, sne er der nok af, sol burde der være noget af ifølge vejrudsigten, så det lover godt. Første skidag bliver i morgen, i aften overnattes der ved München. Pt. Befinder vi os mellem Hamburg og Hannover, Kjeld kører, og jeg nyder livet på den første dag i påskeferien.

Store sports weekend

Denne sidste weekend i marts står i sportens tegn, Ingeborg er allerede tage til LM i badminton, Solveig er ved at være klar til motorvejsløbet i Kliplev, og i morgen går det samme vej for Peter, her er det så bare ikke løb men cykling der skal klares på den nye asfalt. Solveig starter blødt ud med kun 5 km, mens det bliver til 48 km for Peter.

Den store kursusdag.

Billede
Torsdag var det store kursusdag for Peter. Først var det kyllingekursus afslutning, og bagefter var der geografikursus på A.P Møller skolen i Slesvig. Vejret var godt denne torsdag, og heldigvis var temaer på geografikurset feltøvelser. A.P Møllerskolen er fantastisk flot, og har en ligeså flot placering ved Sliens bred. Kurserne var begge ok, geo kurset var endda fremragende, og det var ikke kun på grund af det fremragende vejr. Domkirken i Slesvig set fra A.P. Møllerskolens fantastiske udenoms arealer, skolen er virkelig værd at besøge, og det er Slesvig by i den grad også Jens Jessenskolen. En af de danske fællesskoler i flensborg. En hyggelig skole, godt renoveret, og med en flot udsigt fra lærerværelset. Den imponerende flotte A.P. Møllerskole. virkeligt et arkitektonisk vidunder, med en beliggenhed de fleste vil give deres højre arm for, samt et udenoms område der virkelig siger spar to!

Et par travle uger

Er nu ved at være overstået. Det bliver rart at få weekend, og forude venter påskeferien. Peter har siden sidste opdatering været i Århus for at besøge forældre og venner, samt for at spille ASL. Det blev til 2 scenarioer mod den gamle hovedfjende Thomas Damgaard, og resultatet var godt, det blev til en sejr og et nederlag, men nederlaget var med Mussolinis tropper, så det tæller næsten ikke. Christian har bestilt den nye IPad, og venter med spænding på at den ankommer til Himmernmoos.

Sejr i asl, nederlag i Siedler, samt uafgjort i fodbold

For at starte med nederlaget, for første gang nogensinde, dead last i Siedler, ikke en rar følelse at sidde med efterfølgende! Til gengæld vandt jeg for 2. Gang i ASL, denne gang mod Nicolaj Nygaard, fedt at spille "the game" igen. Fodboldresultaterne bød på 3 uafgjorte kampe, ikke godt nok for hverken Birmingham eller Kaiserslautern, og næppe heller for AGF.

Fødselsdag for klassen.

Billede
En stor succes. Vi fejrede Christians fødselsdag på Gustav Johannsenskolen, og det var lidt af en succes. Alle fra klassen var inviteret, og alle undtagen en dukkede op. Der blev slået katten af tønden, leget gemmeleg, danset ballonens, og spist søde sager til den helt store guldmedalje. Gavehøsten var ifølge Christian mere end godkendt :-)

Christian 9 år

Billede
Så er det ni år siden Christian blev født i Sønderborg. Nu er morgenmaden fortæret, de første gaver er pakket op, og skoledagen skal snart til at tage sin begyndelse. Vi har Verner og Grete på besøg, og senere på dagen kommer Eva og Christian og fejrer fødselsdagen med os.

En dejlig weekend

Billede
Her i den sidste vinterferien weekend har vi sagt farvel til Kirsten og Karsten der har været på besøg, og goddag til Verner og Grete, der er kommet ned for at fejre Christians ni års fødselsdag på tirsdag. Vi har gået ture, kigget Olsen banden, noget Christian går meget op i for tiden, så meget endda, at han vil være Egon Olsen til fastelavn i morgen.