Dag 3 på CMSB Trail – smalle stier, brændende sol og iskold cola

Vi vågnede tidligt efter en nat i teltet på Sardinien. Det var første gang vi har prøvet at wild-Campe. Det havde taget lidt tid aftenen før at finde et sted, hvor vi kunne slå lejr. Området er fyldt med gamle miner og efterladte mineselskaber, og man bliver flere steder advaret mod at bevæge sig udenfor stierne. Derfor var mulighederne begrænsede, men vi fandt til sidst en lille plads, som vi ryddede for sten, så teltet kunne stå nogenlunde plant. Ikke luksus – men vores eget lille hjem for natten.

Morgenmaden var enkel: resterne fra aftensmaden dagen før og to bananer, der havde overlevet varmen lidt for længe og nu var blevet temmelig bløde. Ikke ligefrem gourmet, men nok til at få os afsted.

Dagens etape viste sig hurtigt at være en af de mest krævende hidtil. Ruten gik stejlt nedad i lange stræk, og stien var flere steder så smal, at man virkelig skulle se sig for. Solen stod højt allerede fra formiddagen, og varmen var tydelig at mærke, vi havde også sløset med solcremen og det fik vi at mærke sidst på dagen. Det var den slags dag, hvor hver eneste meter føles længere, end den egentlig er for det gik både opad og nedad på stejle passager og med vægten fra de store rygsække, skulle man passe ekstra på for at holde balancen.

Midt i det hele opdagede vi på kortet, at der måske lå en lille kiosk tæt ved stranden længere fremme. Vi turde næsten ikke håbe på, at den faktisk var åben – men tanken om koldt vand begyndte hurtigt at fylde mere end udsigten.

Heldigvis viste Oasis Beachbar sig at være præcis det lille mirakel, vi havde brug for. Vi blev budt velkommen, fik en let frokost og tanket op med iskoldt vand og en cola. Det gjorde ærligt talt underværker. Efter en kort pause i skyggen føltes det pludselig muligt at fortsætte igen.

De sidste kilometer krævede de sidste kræfter, men sidst på dagen nåede vi frem til det fine hotel i Buggeru. Det første, vi gjorde, var at tage et langt, tiltrængt bad og få skyllet støv, salt og sved af kroppen.

Nu er vi lige kommet tilbage efter en virkelig god lokal aftensmad. På menuen var blandt andet muslinger og pasta med blæksprutteblæk – præcis den slags måltid, der smager ekstra godt efter en lang dag på stierne.

Tre dage inde på CMSB Trail, og Sardinien bliver ved med at overraske os. Det er en frodig ø, meget autentisk og uden store turistmasser. Landskabet vi vandrer i tæt på kysten er magisk, måske er det også derfor, vi ikke har så meget fart på.