På opdagelse i Moldova

D. 4/5 

Vi starter vores rejse ud med at nyde, hvor nemt det nu er for os at komme i lufthavnen efter vi er flyttet til København. 

Da vi ankommer i Chisinau henter vi vores lejebil og finder vi vores AirBnb i byen. Vi går straks ud og finder lidt frokost som vi nyder ude i solen. Herefter går vi på opdagelse rundt i byen efter en rute vi har fundet på landets turisthjemmeside. Det er tydeligt at se, at landet har tilhørt Sovjet i sin tid, men vi bemærker at her er ret velholdt og rent, hvilket overrasker os positivt. Vi spotter en hel del gamle ladaer på vores gåtur rundt. Vi kommer også forbi de tre forskellige regeringsbygninger, universitetet og flere flotte parker. Vi slutter turen i katedral parken som ligger lige hvor vi selv bor. Om aftenen går vi ud og får aftensmad på en lokal restaurant. 

D. 5/5 

I dag havde vi planlagt at tage vores lejebil og køre ud af Chisinau. Vi købte lidt brød fra en bager som vi tog med os på vejen. Lau blev hurtigt en god chauffør og tilpassede sig den lettere kaotiske moldoviske trafik. Vi kørte gennem en masse små landsbyer på vej ud til Orhueil Vechi. Vi stoppede også et sted på vejen for at få en kop kaffe. Personalet i den lille bager midt ude i ingenting talte ikke særlig meget engelsk, men de var utrolig venlige og virkede til de synes det var spændende med turister. På vejen kom vi bl.a. også forbi et fængsel hvor beskyttelsen bestod af noget slidt og rustent pigtrådshegn samt smadrede glasflaske på toppen af en mur. Det hele så meget faldefærdigt ud og så lå det lige ved siden af en restaurant og en skole, hvilket vi også synes var lidt specielt. 

Vi kom ud til Orhueil Vechi, spiste vores morgenmad og gik så ellers på opdagelse. Området er et gammelt kloster, hvor munkene tidligere har boet i huler i klippen omkring klostret. Det var også et rigtig naturskønt område som vi kun delte med en lille gruppe hollandske turister. Oppe fra toppen af klostret kunne vi kigge ned i en lokal landsby hvor vi fik øje på et optog. Det viste sig at være et begravelsesoptog hvor det meste af landsbyen deltog og den afdøde blev båret i åben kiste gennem byen og op til kirken. Det var spændende at se. Vi besluttede os for at gå tilbage ned gennem den lille landsby for at få en fornemmelse af landsbylivet. Her så vi stadig relativt velholdte huse, selvom det tydeligt var fattigt. Næsten alle huse havde deres egne køkkenhaver, vinranker og ikke mindst deres egne brønde. Vi så endda to mænd hente vand fra en af landsbyens brønde. Vi så også landsbyen friluftsopera, som primært blev brugt til opbevaring af hø lignede det. 

Herefter kørte vi videre nordpå op til Sohana Monastery, som er et aktivt kloster helt tilbage fra 1495. Her gik vi lidt rundt i naturen bag kloster hvor der var lidt skov, små vandfald og et lille udsigtspunkt. Deroppefra kunne vi se over til Transnistrien, som vi skulle besøge et par dage senere. 

Tilbage i Chisinau slappede vi lidt af på værelset inden vi havde aftalt at mødes med Danmarks æreskonsul i Moldova til et interview. Vi faldt i snak med dem i lufthavnen og de havde brug for nogle danske turister til et interview om, hvad man dog laver i Moldova. Det stillede vi gerne op til, så vi mødte dem i vores lokale park, hvor de havde stillet op med et mindre kamerahold. Vi snakkede med konsulen, Asser Mortensen, som fortalte os en masse spændende ting om Moldova. Selve interviewet varede i ca 10-15 minutter og handlede om, hvorfor vi var havnet i Moldova og hvad vores indtryk var af landet. Dokumentaren vil blive sendt på

DK4 til august eller september. Efter seancen gik vi hen til aftenens restaurant, Fuior. Det skulle ud fra vores research være en af byens bedste, som serverer nyfortolket moldovisk mad. Vi synes da også begge rigtig godt om stedet og nød den veltillavede mad. 

D. 6/5

Sidste hele dag i Moldova startede med en køretur ud til lufthavnen for at aflevere vores lejebil. Herefter havde vi planlagt at gå ud til vinkælderen Milestii Mici, hvor vi havde booket en rundvisning kl. 13. Vi havde altså 3,5 timer til at nå derud. På de 18 kilometer kom vi forbi lufthavnen, hvor vi gik en bagvej rundt om området. Vi gik også gennem to mindre landsbyer hvor vi nød at iagttage det lokale liv og se at husene stadig var rimelig velholdte og nogle af dem helt nybyggede, dog stadig med en del brønde rundt omkring. Det var ikke alle strækninger på turen der var lige spændende og vi gik således en del kilometer langs nogle større hovedveje. Men vi kom frem og nød en kop kaffe og en kold Sprite inden vores tur startede. 

Vi startede ud med at blive kørt rundt i lange golfbiler nede i vinkælderen. Samlet set er der omkring 200km nede i vinkælderen men kun 55km bliver brugt til opbevaring i dag til de i alt XX antal flasker. Milestii Mici udgør dermed også Moldovas største vinkælder. Vi blev vist rundt i de mange forskellige rum og så de mange flasker vin der var opbevaret. 

Til at afslutte turen havde vi booket en ‘Moldova Menu’, som vi spiste i vinkælderens tilhørende spisesal. Her var der fint dækket op til os. Vi skulle til maden smage fem forskellige vine, som blev præsenteret i starten. Lidt efter lidt fik vi spist os igennem de tre retter og drukket de 5 glas vin - herunder en dessertvin fra 1986. Til maden var der også to mænd der spillede lidt livemusik på violin og harmonika. På vej ud gennem shoppen faldt vi i snak med en gruppe mænd der havde været på samme tur som os. To af dem var fra Moldova og havde deres polske kollega på besøg. Vi endte med at få et lift af dem ind til Chisinau. De skulle videre på byens historiske museum og vi tænkte det var fint bare at blive sat af der og så gå tilbage til vores Airbnb, men det var der ikke tale om. Vi blev inviteret med på museet, hvor de betalte vores entre og en flaske vand og fortalte os om byens historie, da alle skilte stod på rumænsk eller russisk. Museet lå i et gammelt vandtårn så oppe i toppen var der en flot udsigt over byen. 

Vi ville gerne byde på et glas vin på en lokal vinbar som tak for deres venlig, men de havde en reservation til samme restaurant som vi havde spist på dagen inden. Den rykkede de dog bare med 45 minutter, selvom den kan være svær at få bord på. Vi fandt således en vinbar hvor en af mændene gik op og bestilte en flaske vin til bordet (Carpe Diem, Bad Boys fra 2019). Desuden gik han i gang med at bestille nogle lokale snacks, herunder snegle, til hele bordet. Det viste sig også at flasken han havde bestilt var en af de bedste Moldova havde at byde på. Den smagte også virkelig godt. Selvom vi gerne ville have betalt fik vi absolut ikke lov til dette og vi var ret overraskede over al den venlighed og gæstfrihed de havde vist, selv efter vi havde snakket om hvad vi betaler i husleje, som er et svimlende beløb selv for en mere velhavende moldover. 

Inden de smuttede videre på restaurant fik vi udvekslet kontaktoplysninger, så vi kunne række ud, hvis vi kom til Chisinau eller Polen igen. 

Vi blev siddende lidt på vinbaren da en af moldoverne havde bedst personalet om at tage sig godt af os. Vi smagte således endnu et glas vin ude i solen uden vi gik videre hen i supermarkedet for at købe lidt småting til aftensmaden. Vi fandt nogle lækre og billige specialiteter. Vi gik videre hen mod en lille vinbutik der skulle sælge en af Moldovas bedste flasker ifølge den danske ærekonsul. Den købte vi så til 150kr og i udlandet kan den snildt komme op og koste 1000kr. 

Vi satte os med vores mad og vin i vores lokale park og spiste maden mens vi så på det lokale liv og snakkede om hvilken god dag det dog havde været.