Dag 4 på CMSB - fra Buggerru til Pontixeddi

 Efter en super nat i en fantastisk seng vågnede vi i Buggerru. Det var med nogen træthed i kroppen at vi kæmpede os ud af sengen og ind i den ventende bruser. Det var dejligt at have mulighed for at svælge i luksus efter en nat i teltet oppe på bjerget. Vi havde læst at morgenmaden på hotellet skulle være god, og det kan vi hermed kun bekræfte at den var. Faktisk var den helt igennem fremragende. Det var i form af en buffet, og der var ikke kun søde sager på menuen. Efter morgenmaden slentrede vi tilbage til vores værelse og pakkede vores ting. Der var udtjekning kl.10.30, og et kvarter før sidste udtjekning gik vi ud af døren med vores rygsække på ryggen. Dagens etape startede med en stigning på små 400 højdemeter, så det var med lidt bange anelser vi gik aften, men da benene først blev varmet op gik det støt afsted. Turen ud af byen var stejl, men da de første 120 højdemeter var klaret blev stigningsprocenten noget mere behagelig, og vi kunne gå med en fin fart grundet et jævnt asfalt underlag. Ikke det mest charmerende at gå på, men fordelen er at man kommer hurtigt frem. Efter en god 4 kilometer ramte vi toppen af ruten, og herfra gik det jo i sagens natur nedad. Normalt er det en fordel fartmæssigt, men ikke i dette tilfælde, for det betød et farvel til asfalten, og goddag til fæle små sten, der på de stejleste passager var svære at stå fast på. Vi fik os kæmpet ned, samtidig med at vi nød udsigten over det smukke middelhav. Dagens rute var en af de korte, kun 12,5 kilometer var den angivet til, så vi havde egentlig god tid. Vi kunne allerede tjekke ind på vores hotel kl. 13, men det satsede vi nu ikke på at nå. I stedet gik vi roligt afsted, og nød den afvekslende etape, vi kom således ud for en stram stigning mere, enda på et stenet stykke der var en prøvelse for vores efterhånden plagede trædepuder. Vi kom også igennem en gigantisk sandklit, der gav minder om svundne tider i familien aggerholm dejlige sommerhus ved Blokhus. Sand er ikke Peters favorit af bevæge sig opad i, så her tog Solveig føringen. Heldigvis var det så som så med længden af stigningerne på denne del, hvilket var dejligt, for det er ikke rart at tage to skridt frem og et tilbage hele tiden.

Efter en tur igennem en fyrskov ankom vi til Pontixeddi, hvor vi desværre ikke kunne få noget at spise. Kun en cola samt en is og en pose chips kunne det på dette tidlige tidspunkt af turistsæsonen blive til ved byens kiosk artige bar. Vi måtte altså prise os lykkelige for at vi netop denne dag havde fået meget at spise til morgenmad. Efter pausen ved baren traskede vi det sidste stykke op til vores hotel Sardus Pater, der var synligt højt oppe i terrænget. Efter ankomsten slappede vi af, før vi kl.19 begav os til restauranten, hvor vi fik hvad der må betegnes som turens bedste måltid. Først en seafood Rissotto, og derefter hvad vi ville kalde saltimbocca romana, men som på disse kanter havde et andet navn.