tilbage på Hirsholmene
Da Ingeborg kom hjem fra Canada var hele familien samlet i sommerhus ved Søby, og vi havde dengang booket alle 12 pladser på M/S Seadogs tur til den lille ø-gruppe ud for Frederikshavn. Vi var imidlertid 13 personer, så en måtte blive i land mens vi andre drog afsted mod hvad der tidligere var danmarks mindste valgsted under folketingsvalg. Solveig havde meldt sig frivilligt til at blive i land, og Peter havde omvendt lovet at vende tilbage med hende på et senere tidspunkt.
Nu var tiden så kommet, vi havde aftalt at mødes ved færgen med Jørn og Marianne fra Ølgod I lighed med os havde dae valgt en overnatning tættere på Frederikshavn end hjeme, for dem et sted i Frederikshavn, mens vi havde udvalgt en shelter i lille vildmose syd for Limfjorden. Da vi ikke havde meget med hjemmefra valgte vi at spise aftensmad i Øster Hurup, hvor vi fik en ganske god Pizza. Shelterpladsen havde vi helt og aldeles for os selv, ikke så overraskende, for vejrudsigten lovede ikke fantastisk vejr, men vi fik nu sovet ganske godt.
Lørdag bød så på turen til Frederikshavn, hvor et højdepunkt var færgen fra Egense til Hals i Limfjordens østligste ende. I Frederikshavn mødte vi med Jørn & Marianne, og kom også ombord på M/S Seadog, der kl. 11 afgik med kurs mod den lille øgruppe lidt nordøst for Frederikshavn. På Hirsholmene gik vi op til fyrtårnet, og derfra videre mod infohuset. Desværre havde Solveig ikke en god dag, hendes hovedpine blev stedse stærkere, og hun endte med at kaste op en del gange. Vi andre havde derimod en hyggeligtur, hvor vi fik hygget, snakket, samt set Tejsten, en fugl ø-gruppen er kendt for.
Kommentarer