Helvede på jord

Auschwitz - Birkenau anno 2016

Det var en kold martsdag vi ankom efter at have kørt fra Breslau i Polen... Vi havde tanket op med en god morgenmad og rigelige kopper kaffe. Da vi ankom til Birkenau var det med en underlig følelse af genkendelse på trods af, at ingen af os havde været der før. Genkendelsen skyldes nok de gange vi har set dokumentarer om alle de rædselsfulde ting, der er foregået på dette sted; helvede på jorden!
Overvejede et splitsekund om det ville have nogen betydning, at jeg kom kørende i en bil på tyske nummerplader-men tror egentlig mest det var mig selv der havde den tanke og ikke alle de andre med nummerplader fra andre steder i Europa...
Vi snakkede på vejen hen til indgangen om alle de forskellige bøger vi havde læst om fangers beretninger fra Auschwitz, specielt romaner fra overlevende, der med følelser og frygt beskriver rædslerne fra dette sted.
Kulden fik mere og mere tag i os, der var stille, folk talte med dæmpede stemmer selvom der var mange. Jeg tror, at selv en varm sommerdag vil dette sted føles koldt. 
Det er et sted, jeg altid gerne har villet se, men det har været med meget blandede følelser. Hvordan kan så meget had, foragt og ondskab være noget, man ser frem til?
Der er ikke noget at forstå, der er ingen god forklaring, det er simpel og gemen ondskab i yderste potens. 
Da vi efter at have set gaskamrene blev ledt ind i et rum med 100-vis af sort/hvide portrætter, blev det tydeligt at det handlede om mennesker- mennesker som dig og mig med følelser og ikke bare et nummer tatoveret på håndleddet. 
Jeg tror det tager lang tid at bearbejde denne oplevelse, det var stærk, og det gav anledning til eftertanke-måske det vigtigste formål i disse tider, hvor vi igen og igen oplever terror og andre rædsler - lad os lære af fortidens synder; det er bedre at tænde et lille lys end at forbande mørket...

Undervejs mod Auschwitz kom vi forbi radiosenderen i Gliwice, efter sigende verdens højeste konstruktion af træ, tårnet kaldes og for Schlesiens eifeltårn, ikke overraskende..
Radiosenderen er kendt fra optakten til 2. verdenskrig,hvor nazisterne iværksatte et farceagtigt skinangreb der skulle retfærdiggøre overfaldet på Polen.



















Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Polisi

Billede
Dag 21  Peter vågnede, rystende af kulde. Solveig derimod sov længe de sødes søvn. Forklaringen erat Solveig sov i sin flisjakke, mens Peter tænkte at tæppet og en AGF trøje måtte være nok. Det var det desværre ikke, så det var ikke verdens bedste nats søvn der blev ham til del. Vi skulle først mede Jeremy kl. 9.30, så vil havde god til efter morgenmaden kl. 8 Tiden brugte vi på at slappe af, selvom vi jo kun oplever og ser nye steder hele tiden trætter det alligevel med alle de nye indtryk der skal forarbejdes. Vi gik til aftalt tid hen til Cinnamon guesthouse, hvor det viste sig at ingen var forundrede over at Jeremy ikke var der til aftalt tid. Det gjorde os nu ikke så meget, vi blev af ejeren Johannes anvist en plads i solen, og så satte vi os ellers til at vente, mens vi kiggede på livet foran guesthouset. Nogle gæster tjekkede ud, andre ankom, chauffører cirklede rundt og holdt øje med potentielle kunder. Vi blev tiltalt af et par yngre netop ankomne kvinder, og i løbet af kort t
Læs mere

Ankommet til paradis

Billede
Efter et aflyst fly og en ombookning hen over Zürich, ankommer vi til Mauritius klokken 9:30. Med det samme som dørene i flyet åbnes kan vi mærke den tropiske varme. Noget smadrede efter en lang tur, går vi hen mod bagagen, hvor vi på vejen skal igennem sundhedstjek og paskontrol og med et stempel mere i passet, finder vi vores bagage. Efter at vi endelig havde fået penge, finder jeg (Christian) ud af at vores hotel er blevet afbestilt og med en lidt presset stemning får vi booket et nyt sted. Endelig afsted, finder vi en taxa der tager os til Blue Beryl Hotel, der ligge helt nede ved stranden på Blue Bay. Det er her det går op for os at vi er ankommet til selveste paradiset. Det lyseblå vand, den afslappede ø-stemning og frisk frugt på hvert gadehjørne, giver os et humørboost og ligesom vi har checket ind, flår vi tøjet af og får badetøjet på og straks ligger vi ved stranden.   Resten af dagen gik med at bade og sole sig på den dejlige strand inden vi gik hen for at købe ind.  Gåtur
Læs mere

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

Billede
Vejrudsigten var lovende, så vi tog til Thale, hvor ungerne kunne komme i Hochseilgarten, mens Peter og Verner så ville begive sig ud på en anstrengende vandretur i Bodedalen. Denne går for at være Harzens svar på Grand Canyon, dog kun med 250 meter høje klippesider. Senere så vi selveste djævlens mur tæt ved Thale.
Læs mere