Vandretur ved Nab, Fåborg.
Fredag startede vi med en god morgenmad, og efter denne gik de raske ned til vandet, hvor vandet var krystalklart. Der blev bygget dæmninger ved små bække, taget billeder, snakket og hygget. Vi rundede en pynt og så en anden del af det smukke sydfynske øhav, kom forbi et par liebhaver ejendomme inden vi vendte snuden hjemad til et overdådigt pølsebord Henrik havde forberedt.
Herefter tog vi til Fåborg, meget smuk by med flere butikker end vi havde frygtet. Vi fik kaffe og kage et sted hvor betjeningen lod lidt tilbage at ønske. Det var i hvert fald kun et sted for folk med god tid. Aftensmaden stod vi for, grillstegt flæskesteg med kartofler og et par gode salater fra Solveigs hånd. Aftenen bød på favoritsejr i Besserwizzer.

Kommentarer