Exploring Reykjanes

Vi har i dag været rundt på Reykjanes halvøen, startende med de geotermisk meget aktive om råde i Krysuvik. her var der lavet en sti rundt så man kunne komme tæt på fumarolerne, ligesom der var et væld af farver fra de mineraler dampen har med op. I områdethavde Rother også en lille vandretur, hvor vi kom op til en gammel lavamark. En underlig oplevelse at gå fra et relativt frodigt landskab op til et hvor der kunne være optaget en film om Mars.



















Efter vandreturen spiste vi vores medbragte mad, hvorefter vi kørte mod kysten for at lede efter søpapegøjer. Der var mulighed for at der villevære nogle på en flot klippekyst strækning. vi kom ned til kysten, hvilket ikke var let, der var kun en grusvej i dårlig stand der førte derned, men frem kom vi da. Desværre var der ingen søpapegøjer, i hvert fald så vi ingen, dog var kysten flot, og der var mange andre fuglearter i området.







Vores sidste stop blev ude for enden af halvøen, hvor der dels ligger endnu et geotermisk område,dels ligger et særdeles smukt fyrtårn. Landskabet bærer præg af kraftig vulkansk aktivitet gennem årene, øde lavamarker så langt øjet rækker visse steder. Alleryderst mod Atlanterhavet ligger der et par imponerende fuglefjelde, dog så vi heller ikke her den længe søgte søpapegøje...













Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Kanonskud i Valletta

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

25 års bryllupsdag