The blue lagoon, and more !
Da Peter for 30 år siden havde været i den blå lagune valgte han at spare de ret mange penge og i stedet tage på sightseeing i området. Første stop var det åbne område ved den blå lagune, hvor der var lavet en sti så man kunne se det lyseblå vand der flød rundt mellem lavastykkerne.
Selve opholdet i den blå lagune var familien glade for, godt det samme, for det kostede trods alt 75€ for en komfort pakke pr. snude (Christian var som barn gratis!)
Næste stop på Peters tur var Garðskagi. Hvor der i det gamle fyrtårn var indrettet en lille, meget hyggelig cafe. Den ældre herre der var på arbejde i cafeen fortalte gerne om området og fyrtårnet, en meget hyggelig oplevelse, at han så også talte mange sprog godt gjorde kun sagen bedre.Eftersigende skulle der af og til kunne ses hvaler fra fyrtårnet, men ak, ligesom søpapegøjerne har vi dem endnu til gode.
Herfra gik det ned mod sydspidsen af halvøen, undervejs med et par fotostops. første var et lille fyrtårn midt ude i ingenting. stop nr. 2 var ved en fugle koloni, utroligt nok var der vejskilte der advarede mod fugle på vejen, det burde ikke have været nødvendigt, men på vejen var der vel 40 maste fugle der åbenbart var blevet kørt over!
Længere ned af kysten skiftede landskabet karakter, der var nu lavaformationer, først rødlige, senere var det den sorte type af lava der dominerede totalt. Hist og her kæmpede små planter sig igennem det tykke lag af sort aske. Man kan i den grad undre sig over at de første bosættere på Island ikke bare sejlede videre, landet er ikke et gæstfrit land.
Senere dukkede der en spalte op der markerer grænsen mellem den euroasiatiske plade og den amerikanske plade. utroligt at det er muligt at se hvor det ene kontinent slutter og det andet begynder. For at markere stedet er der i 2006 blevet bygget en lille gangbro, så man kan gå over graven fra det ene kontinent til det andet. Det skal dog bemærkes at man også kan gå under broen, der er føget vulkansk askesammen i store driver i området.
Selve opholdet i den blå lagune var familien glade for, godt det samme, for det kostede trods alt 75€ for en komfort pakke pr. snude (Christian var som barn gratis!)
Næste stop på Peters tur var Garðskagi. Hvor der i det gamle fyrtårn var indrettet en lille, meget hyggelig cafe. Den ældre herre der var på arbejde i cafeen fortalte gerne om området og fyrtårnet, en meget hyggelig oplevelse, at han så også talte mange sprog godt gjorde kun sagen bedre.Eftersigende skulle der af og til kunne ses hvaler fra fyrtårnet, men ak, ligesom søpapegøjerne har vi dem endnu til gode.
Herfra gik det ned mod sydspidsen af halvøen, undervejs med et par fotostops. første var et lille fyrtårn midt ude i ingenting. stop nr. 2 var ved en fugle koloni, utroligt nok var der vejskilte der advarede mod fugle på vejen, det burde ikke have været nødvendigt, men på vejen var der vel 40 maste fugle der åbenbart var blevet kørt over!
Senere dukkede der en spalte op der markerer grænsen mellem den euroasiatiske plade og den amerikanske plade. utroligt at det er muligt at se hvor det ene kontinent slutter og det andet begynder. For at markere stedet er der i 2006 blevet bygget en lille gangbro, så man kan gå over graven fra det ene kontinent til det andet. Det skal dog bemærkes at man også kan gå under broen, der er føget vulkansk askesammen i store driver i området.
Kommentarer