Storm på fjellet.
Den sidste skidag blev en mærkelig en af slagsen, vi stod op til sne og kraftig blæst, og kunne se at gondolen og de nye stolelifte var ude af drift fra start. Vi var dog 3 ukuelige skiløbere der trodsede de barske betingelser og begav os afsted fra morgenstunden. Ingeborg, Solveig samt Peter var de 3 barske, og de vil huske i hvert fald en episode længe. På en ikke vildt stejl bakke var det nødvendigt at stage sig frem, modvinden var stærkere end hældningen, og på den måde gik vi helt i stå. Kort efter oplevelsen måtte vi endda se lifterne lukke omkring os, således at vi nu ikke kunne komme hjem igen. Vi blev dog reddet af skibussen, et tiltag der er blevet indført denne sæson. Vi skulle kun vente godt et kvarter nede i dalen inden den kørte os op til Gaiastova, hvorfra vi kunne kæmpe os tilbage til hyttens varme. I hytten sad restgruppen, og nogle af dem var slet ikke klar på skiløb, mens andre drog afsted efter frokost. På Hafjells hjemmeside kunne man nemlig se at flere lifter åbnede omkring 11.30 tiden, og vejret var da også blevet synligt bedre. Sigtbarheden var blevet god, for skyerne var væk og i stedet skinnede solen nu. Blæsten var ikke væk, men blevet klart mindre. Mens nogle stod på ski gik Ingeborg og Solveig en tur til Gaiastova på snesko, Peter kørte Lone og Eskild til togstationen i Lillehammer, og derefter med Kirsten og Karsten til Ringebu for at se den smukke kirke. Håbet var at det ville passe med at mekanikkeren i Øyer der havde fikset Kirsten og Karstens bil til hjemturen når vi var tilbage, og det kom til at holde stik. Et kvarter før vi var tilbage i Øyer kom meldingen om at bilen var klar til afhentning. På denne måde endte den sportslige del af vores nytårsskitur.
Kommentarer