Indlæg nr. 1000 Vi fejrer jubilæet med Eskild


Efter næsten 10 år har vi nået en milepæl. Dette indlæg er nr. 1000 i rækken siden opstarten tilbage i 2007
Fredag tog hele familien samt Ingeborgs Peter på udflugt til Vanløse. Her ventede Lone, og især lille Eskild på os. Vi havde selv taget en gryderet med, som alle med stor fornøjelse spiste af til aftensmaden. Efterfølgende gik snakken lystigt indtil sengetid. Vi magtede ikke at holde os længe vågne, omkring kl. 22 var det godnat tid. Det betød også at vi ikke fik set Danmarks noget overraskende 4-0 sejr over Polen.
Da Lone bor i en lejlighed, havde vi været kreative og taget telt med, ude på græsplænen bag huset hørte vi gamle tydeligt, at Vanløse ligger under flykorridoren mod Kastrup Lufthavn, men trætheden fik hurtigt overmandet os, og vi faldt hurtigt i søvn. Vanløse er et dejligt sted, både tæt på byen men også roligt og tilbagetrukket. Vi kan godt forstå, at Lone er blevet glad for at bo der,og nu har vi altså også fået testet, at det er problemløst at campere i haven, så mon ikke der venter flere af den slags besøg?!



Vi fandt vejen ind i lejligheden ved at gå efter duften af nybagte boller, og efter en hyggelig morgenmad og en masse beundrende blikke rettet mod lille Eskild, blev vi alle enige om at gå til Frederiksberg, hvor Peters barndomsven har en utrolig hyggelig restaurant; "Karmaman" - den kan anbefales stærkt - lækker mad i afslappede rammer og med plads til alle, selv Eskilds barnevogn, måtte komme med indenfor...
Eskild sov hele vejen til og fra restauranten i sin barnevogn, som skiftevis blev styret af hhv. Christian og Peter (den yngre).
Det var helt trist at tage afsked med lille Eskild og Lone, men vi er allesammen enige om, at det er helt fantastisk at se, hvordan Lone håndterer forældrerollen og hvor glad hun er blevet. Eskild er et lille mirakel, som vi glæder os meget til at følge fremover.




Turen afsluttede vi i Ringsted Outlet, den kan nu ikke helt konkurrere med Neumünsters outlet, men vi fik alligevel fyret lidt kroner af.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Kanonskud i Valletta

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

25 års bryllupsdag